Det sørme, det sandt, december - en kort stund endnu

Og inden julemåneden rinder ud, skal der laves status over hvordan den er forløbet.

De seneste år er jeg begyndt på juleforberedelserne allerede kort efter efterårsferien. Honningkagerne skal gerne stå længe i køleskabet. Efter sådan en måneds tid står man med en sten og tænker at det da aldrig bliver til kager, men... med noget tålmodighed og en kagerulle får man alligevel et fint resultat.
I år prøvede jeg så noget nyt med chokoladen; det lader sig fint gøre at smelte den i mikroovnen:)

November måned gik med at strikke julegaver til småpigerne. De nåede altså sagtens at blive klar til jul. (Selvom jeg måtte lave lidt om på opskriften for at der var en chance for at Loppen skulle kunne få den over hovedet.)

De store kasser med julepynt blev fundet frem - jagten sat ind på det vigtige juletog. Havde jeg virkelig taget det med til Horsens sidste år? Eller trods alt været så fremsynet at lade det blive herovre hvor jeg jo nok skulle holde jul igen alligevel?

Traditionen tro var der store bagedag hvor alle vi tre søstre var hos vores papfar. Og der blev æltet, bagt, vredet og kogt og trillet til den store guldmedalje. De gamle klassikere som fedtkager, klejner og havregrynskugler. Og lidt nyt blev det også til i år.

En onsdag havde Bedsteclaus og jeg sat af til at tage Musen med i Nisseland. Det blev en kort fornøjelse - noget skræmte hende så hun bare ville hjem til sin mor. Det blev heldigvis til en hyggelig eftermiddag med æbleskiver og juledekorationer.

Musen startede faktisk med en smule gran, men rev så meget resolut det hele op igen. Så er der jo også plads til meget mere pynt, ikke sandt?

Oldemors gamle vaffeljern kom også frem fra sit skjul efter flere års uvirksomhed.

Og selvom Claus havde bestilt en dekoration hos Britt, blev han alligevel ved med at snakke om at jeg skulle lave en.

Dagen efter at vi havde været i Tivoli,
blev det også tid til at plukke juletræ. Det var, næsten, alle mand af huse, og vi fandt 3 ganske fine træer.




Fordelen ved at være lærer er jo bestemt at der ikke er nogen tvivl om at jeg har fri lillejuleaften. Anne og og hendes husbond hijackede mig derfor til at passe pigerne den dag. Det var også vældig hyggeligt, og dagen sluttede med risengrød hos Britt og hendes gemal. Ak og ve! Vi glemte Musens yndlingsbamse, som hun elsker meget!
Men det lader til at Mickey havde en aftale med Julemanden om at 1: passe på gaverne og 2: hjælpe med at pynte juletræet.

Det var ganske givet Mickeys fortjeneste at juletræet funklede.







Et af årets sidste projekter blev disse fine hæklede iskrystaller i "gammelt guld".

Opskrifter er der masser af - flest på engelsk - og de tager virkelig ikke særlig lang tid at lave. Efter at have lavet krystaller af et helt nøgle faldt jeg over opskrifter på små snekrystaller til at hænge i øreringe.

Og for at blive i smykkeskrinet blev jeg en aften mindet om at Anne og jeg sidste år så de her fine øreringe af mini-hamaperler. En berømt dansker havde dem i ørerne i et tv-program hvor der blev bagt, og vupti så skulle Anne alligevel bestille fra Panduro, og i juledagene blev de lavet. Nu er de så klar til næste jul.

- Line

Prinsesser og kongeriger

Se, det hele startede da Anne ventede Loppen (der var vist ikke nogen der tænkte i den retning da Musen var på vej). Den lille ny prinsesse skulle svøbes i det samme svøb som kronprinseparrets børn er blevet døbt i. Nogle kalder det "Det hele Kongerige", andre kalder det "Prinsessesvøb" eller "Prinsesvøb". Uanset hvad, så fandt jeg en opskrift på Familiejournalens hjemmeside.

Og mig af sted til garnpusheren i Horsens. Jeg havde en ide om noget duegråt. Det kunne være så fint, men ak! det købte garn viste sig i strikket tilstand at være alligevel lige en lillebitte smule for drengefarvet til en lille pige.

Altså af sted endnu engang. Denne gang blev det igen Lanett fra Sandnes men i en støvet lys gammelrosa (åh, det er svært at beskrive farver). Det første arbejde blev lagt til side, og så gik jeg i gang med det næste. Og nåede det! Loppen (eller hendes mor og far) fik det i barselsgave (for over et år siden), og det er blevet flittigt brugt, ved jeg.

Så var det jo at Mormor ytrede det ønske om et sjal - et halvt kongerige. Og musen fik et mini-kongerige, et Mickey-svøb - det krævede lidt regnearbejde at finde ud af hvor mange pinde der skulle strikkes, men det gik. (Midterfirkanten skal have 36 løkker på hver side; inderborten skal bestå af 36 pinde, dvs. 9 gange påfuglemønsteret; yderborten strikkes rundt om arbejdet indtil der ikke er flere masker at samle op.)

Med Loppens, Mickeys og Mormors forskellige udgaver af svøbet færdige kunne jeg vende tilbage til det blålige og få det gjort færdig - der er vel for en eller anden på et eller andet tidspunkt der får en dreng og skal have en barselsgave!


Anledningen til dette indlæg, som kan se ud til at være en stor smule forsinket, er at jeg lige er blevet færdig med endnu et kongerige. Jeg havde to nøgler tilovers af Arwetta fra Filcolana fra et arbejde som mor var begyndt på til mig, og som jeg gjorde færdigt (en rigtig sød top). Fordi jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle bruge det til, købte jeg flere nøgler så jeg kunne strikke et sjal. Nu står jeg bare med andre to nøgler til overs og ved ikke helt hvad jeg skal bruge dem til:S

Det er lidt kedeligt at strikke midterdelen, men inderborten er sjov (der går lige en sektions tid inden mønsteret trænger ind hos mig, også med dette fjerde/femte arbejde med det mønster).
Når så turen kommer til yderborten, sker der noget nyt igen. Den er egentlig ikke så svær heller.


Efter fire yderborter (denne gang satte jeg alle masker fra alle fire inderborter på én lang rundpind), skal hjørnerne lukkes med heksesting, alle ender skal fæstes, arbejdet skylles og spændes op.


Måske kan jeg selv få det i brug, svøbet har jo en meget passende størrelse til et sjal, og jeg er vild med den petrolgrønne farve.

- Line

Hello Jack

Efter at Line er flyttet til Sjælland, har vi snakket om at indføre en cirka-månedlig kreadag.

Den første fandt sted for to uger siden, og vores fælles veninde var inviteret med. Desværre måtte hun melde afbud, så det blev bare os. Og musen.

Vi valgte at forsøge os med noget nyt. Græskarhoveder! Og det selvom vi nok i virkeligheden synes at hele halloween-ideen er lidt forkert, når vi ikke fejrer Allehelgen. Men altså, så bare for sjov, ikke?

Anne og  musen havde snydt lidt; musen var vist utålmodig og ville rigtig gerne lave det græskarhoved. Derfor stod der allerede en stor og en lille Jack på trappen da resten af de inviterede kom.

Mens Britt og Line altså kastede sig over græskarrene, assisteret af Musen (der faktisk havde mest travlt med at spise æbler), skrællede Anne en BUNKE æbler.

Resultatet af vores bestræbelser blev faktisk meget godt - taget i betragtning at vi ikke har prøvet det før.



Den smule græskar vi skar ud, blev brugt til en bette græskartærte. Ikke at den smagte dårligt - den var bare ikke noget man behøver at lave igen. Måske ville den blive mere interessant med den der mumse creme man smører på en gulerodskage.



De to nye græskarlygter blev sat ud til de to gamle på trappen. Og det ser egentlig ret (u-)hyggeligt ud.

- Anne, Britt og Line

Alt godt kommer til den der venter

Mit første indlæg her var om ting jeg drømmer om til hjemmet, og selv om jeg kun fik berørt et absolut minimum af alle de skønne genstande, som kan købes rundt omkring i landet. En af de ting, som jeg havde kastet mit blik på, var den skønne Strandmon øreklapstol fra IKEA, og gæt engang! Nu står den i min stue!

Som med de fleste andre ting i mit hjem, var stolen et resultat af forhandlinger. Min kat nummer to for eksempel fik jeg lov at anskaffe, fordi gemalen til gengæld fik lov at anskaffe et ekstra TV. Den front er jeg forresten lidt bagud på, for vi har fire fjernsyn, men kun to katte ...

Anyway: Gemalen tog motorcykelkørekort her til sommer, men havde egentlig ingen planer til at starte med om, at han skulle have en motorcykel. Men da kortet først kom i hus, var det alligevel lidt svært at overskue at skulle ud at låne en motorcykel hver gang lysten til en køretur meldte sig (og det er tit). Resultatet blev, at to dage efter kortet var i hus, ringede han til mig og fortalte, at han var kommet til at købe motorcykel. Ingen stor overraskelse der. Overraskelsen kom først, da jeg sagde, at så måtte det være meget fair, at jeg fik min lænestol, og han uden (særlig meget) tøven gav mig ret. Så var det af sted til IKEA med os! Og så fik jeg oven i købet fodskamlen med.

Kattedyrene var noget skeptiske, som de er overfor alt nyt, men man er vel en kat. Hvis man får en fin katteseng forærende, så er der intet, der er mere uinteressant, men når ens madmor får en ny lænestol, så må det bestemt være med det formål, at katten skal sove i den. Hvilket resulterer i, at stolen oftest fremstår sådan her:

Jeg tænker, at jeg vil have et lille bord ved siden af, gerne gult, grønt eller lilla eller en anden farve, der matcher tæppet, som man kan skimte under missekatten. Og så skal der stå en lampe, så man kan sidde og læse der og få tiden til at gå, hvis man sidder med en sovende baby i armene på et tidspunkt. Men lige netop babysagen gør, at det måske nok har lidt udsigter, for selv om vi får usandsynligt mange ting forærende eller til foræringspris, så er der stadig ting, der skal købes ind til sådan en størrelse. Lige for tiden er vi også ved at lave nyt badeværelse, og det koster jo også penge ...

Æbler lyser rødt på træernes grene

Høsten går ind. Eller, det vil jo egentlig sige: høsten er endt. Æblehøsten sætter ind, og jeg var meget produktiv i sidste weekend.

En ting er at lave æblemos af de helt almindelige æbler, noget helt andet er at plukke de der paradisæbler som Mor altid sagde var for sure til at man kunne bruge dem til noget - eller også var det bare for sure til at spise. (Det er længe siden jeg rendte rundt  på Vestvolden og undrede mig over det, nemlig.)

De blev så smidt i en gryde med en smule vand for at koge i en times tid. Så blev de godt udkogte æbler moset gennem en sigte og mosen hældt i et viskestykke der hang i timevis og dryppede en fin lyserød saft ned i en skål. Saften blev kogt endnu en gang, tilsat sukker og hældt på atamon-skyllede glas. Og voila!

- Line

Purpursort står hylden

Her efter mine udfoldelser med Tørsleffs guide udi grøn syltning føler jeg mig lidt som Alice i Eventyrland der står overfor alle de flasker der hver især siger at hun skal starte med dem.

Hos vores rare papfar er naboens hyldetræer blevet ret store og hænger ind over flisegangen om til haven. De sidste par efterår har jeg tænkt at det kunne være sjovt at bruge dem til noget. På søndagens tur til Ikea blev der så købt flasker, og tirsdag da jeg kom hjem, havde samme papfar plukket en spandfuld af de smukke purpursorte bær. Og så kunne vi gå i gang.


Bærrene blev ribbet (som det hedder i opskriften), og vi stod med godt to kilo i en skål.

I papfars have er der et æbletræ. Æblerne er måske ikke helt modne endnu, men eftersom det skulle være sure æbler var det jo helt fint. Ud med kernehuset, skæres i mindre stykker og så op i gryden sammen med bærrene og en tosset lille mængde vand.


Ret hurtigt blev æblerne pink! Det så ret firser-agtigt ud. 

Og så skulle det sies, og koges, og sies og koges... puha. Det endte jo med at tage hele dagen.

Men endelig kunne vi tilføje sukker og citronsyre og hælde på flasker. Og det smager mums!

Og så stod jeg jo så der og følte mig som Alice.

 

- Line

Hvor regnbuen ender

Fredag aften var der aftensalg i Holbæk, og jeg havde ladet gemalen blive hjemme og tog mine søstre under armen ned og shoppe.
Som det hører sig til, var butikkerne fulde af gode tilbud og rigtig mange mennesker, selvom det var småkøligt og vi fik en ordentlig skylle.
Jeg fik købt lidt tøj til Musen og Loppen og følte mig egentlig allerede godt tilfreds, da vi kort før lukketid gik ind til den lokale isenkræmmer for at se efter et nyt vækkeur til Line.

Og der foran mig stod den så, Lyngby-vasen, som jeg så længe har drømt om at eje. Men som jeg synes er pænt dyr ny (500 kr for den på 15 cm) og endnu dyrere brugt.
Så den var egentlig blevet forvist til en høj plads på min ønskeseddel.
Men nu kostede den kun 300. Og så endda minus 25%!!! 225 gode danske kroner er under halv pris, så den røg med hjem og står nu på en prominent udstillingsplads i min stue, uden for rækkevidde af små nysgerrige fingre.

Ikke een blomst havde jeg at stille i den - vi må nøjes med halvmodne rønnebær.

Hemmeligheden bag den mildest talt fantastiske pris er, at der åbenbart er to firmaer som laver Lyngby-vaser, men til forskellige priser. Det vidste jeg ikke, men hvor er jeg glad for det!

/Anne

Den Lille Havfrue (-hale)

Den Lille Havfrue har altid været mit yndlings H C Andersen eventyr.
Der er så mange lag i den, så mange pointer. Jeg skrev min sso om den i handelsskolen og fik et 11-tal, og lad os så ikke glemme Disney-filmen, som er et af mine tidligste barndomsminder, havskummet, som mor fortalte os var døde havfruer, når vi stod på dækket på de hedengangne storebæltsfærger og kiggede ned i vandet, eller den meget, meget fine børnebog vi havde med den.
Kort sagt har havfruen fulgt mig gennem hele livet, og derfor er det vel egentlig også på sin plads at Musen er blevet glad for havfruer. Eller, glad er vel ikke ordet, hun er mere eller mindre besat af Ariel for tiden og kunne se filmen flere gange om dagen hvis hun fik lov.
I sommerferien var jeg med hende i Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense (hvilket jeg vil anbefale alle prinsesse-mødre at prøve). Der kunne man blandt andet klæde sig ud som havfrue... Behøver jeg sige, at Musen siden den dag kun har snakket om og ønsket sig en havfruehale?
Hun har fødselsdag på onsdag, så bliver hun fire år, og udover at hun får sig et løbehjul, har jeg nu også syet en havfruehale til hende.

Havfruehaler som legetøj er lidt upraktiske, for de er jo ikke til at gå i. Derfor er den her kun beregnet til at sidde bagpå som en slags slæb. Det var fint nok i Odense, så må det også være det herhjemme.

Det er syet i tre lag meget syntetiske stoffer, hvilket gjorde arbejdet lidt besværligt.
Nederst er et lag turkisblåt satinfor, midterst grønt pailletstof og yderst sølvnet.
Tilsammen giver det turkisblå og det halvgennemsigtige grønne en fin Ariel-agtig farve, og nettet og pailletterne giver illusionen af fiskeskæl.
På billedet her kan man se for- og bagside tættere på.

Jeg startede med at tegne et mønster op og klippe ud. Det var umuligt at holde styr på alle tre lag samtidig, så jeg syede først pailletstoffet og nettet sammen og syede så satinstoffet på til sidst og vendte det.
Det hele er syet langs kanten for at holde formen og forhindre at det glider for meget rundt, men måske skulle jeg også give et par sting hist og her, da den har tendens til at pose lidt, fordi lagene vil hver deres vej.
Nå, men et bånd i livet, og så er den færdig.

Et par timer godt brugt, håber jeg. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hendes ansigt når hun får den.
Og så må jeg ud og lede efter lilla muslingeskaller og en rød paryk...

/Anne

Prinsessen og det halve kongerige

Vi har en rigtig sød gammel mormor der for et år siden kom på plejehjem. Anne og jeg så det i lørdags, og det ligner virkelig hendes hjem.

Jeg er rigtig glad for min mormor, og jeg husker så mange hyggelige og sjove ting vi har lavet med hende mens vi voksede op. Ja, hun og morfar forsynede os med en fast base mens vi flyttede på kryds og tværs i landet. At kunne komme på sommerferie hvert år med besøg på Trillen var virkelig guld værd.

Nu er det længe siden vi sidst var på ferie hos hende. Mormor har, som sagt, forladt vores barndoms faste base og barndommens land er ladt bag os. Dengang var det hende der forkælede os, forsynede os med hjemmestrikkede sokker og halstørklæder osv. og nu kan vi jo så gøre lidt gengæld. I vinters så Mormor så det svøb jeg havde lavet til Prinsesse Loppe, og hun fremsagde et ønske om et tørklæde hun kunne have over skuldrene i sit nye hjem.

Og det er da min mindste kunst! Jeg ved at rød er en farve som hun sætter stor pris på, og jeg synes at Kongeriget er sjovt at lave. Til Mormor blev det et halvt kongerige.

Med hjælp fra opskriften fra Familiejournalen strikkede jeg kun halvdelen af midterfeltet, indhegnet af borter på de to af siderne. Jeg brugte noget strømpegarn der tilfældigvis var på tilbud. Det havde en flot mørkerød farve, men er lidt kradst i det… men altså, sålænge hun har en trøje på, så håber jeg at det går alligevel.

Efter at have strikket (og det gik faktisk ret hurtigt), spændte jeg det op. Og færdig arbejde!

 

- Line

 

 

 

New Yorker stil

Så blev hækken klippet for i år. Vi har alt for meget hæk og alt for lidt lyst til at klippe den, så al hjælp er velkommen - og bestikkelse er nogle gange vejen frem.

Det var egentlig gemalen, der foreslog, at vi skulle prøve at lave en cheese cake. Jeg blev straks lidt for avanceret og fandt opskrifter med browniebund, men det endte altså med en meget klassisk model med ostefyld og hindbærgele på toppen. Opskriften sagde egentlig brombær, men Netto havde kun hindbær, som jo bestemt også smager godt.

Billedet er ikke så kunstnerisk denne gang, for det blev taget i al hast, før kagen blev spist.

Det  var egentlig ikke voldsomt svært at lave kagen, men det tog skrækkelig lang tid, og det er jeg altså bare ikke så god til.

Bund:

75 g smør

200 g digestivekiks

40 g sukker

Ostefyld:

4 blade husblas

2 pasteuriserede æggehvider

2 pasteuriserede æggeblommer

50 g sukker

Kernerne fra en vanillestang

150 g neutral flødeost, ikke light

150 g creme fraiche

Fintrevet skal af en usprøjtet citron

Pure:

2 blade husblas

200 g hindbær

80 g sukker

Bund:

Smøret smeltes og kiksene knuses. Alt blandes godt sammen og presses hårdt sammen i en smurt springform. Bunden bages ved 170 grader i 10 minutter og køles derefter af.

Fyld:

Husblas udblødes i koldt vand som angivet på pakken.

Æggehviderne piskes stive i en skål.

I en anden skl piskes æggeblommer, sukker og vanillekorn til en æggesnaps.

Husblassen knuges fri for vand og smeltes i en gryde ved svag varme. Gryden tages af varmen, og flødeosten tilsættes og smeltes under grundig, omrøring. Hæld blandingen i en skål og vend creme fraiche, citronskal og æggesnaps i. Vend til sidst forsigtgt æggehviderne i.  

Ostecremen kommes ovenpå den afkølede kagebund, og formen tildækkes med husholdningsfilm og køler af i køleskabet mindst tre timer.

Pure/gele:

Hindbær og sukker koges med en anelse vand til bærrene er kogt ud. Blend med en stavblender og sigt massen fri for de mange kerner. Lad den afkøle lidt.

Tilsæt udblødt husblas under omrøring.

Lad massen køle lidt af, uden at den stivner, inden den fordeles på kagen. Kagen stilles nu igen på køl en times tid, til geleen er stivnet.

Det er en lækker kage, men som billedet viser kunne der sagtens laves dobbelt op af både ostefyld og gele.

Et andet tip kunne være at bruge 200 g ost og så til gengæld kun 100 g creme fraiche, for at få en lidt kraftigere ostesmag - hvis man altså er til den slags.

Jeg er egentlig godt tilfreds med resultatet, når nu det er min første cheese cake ever.

/Britt

Held og lykke, kom til mig!

Jeg er kronisk uheldig. Altså sådan i spil og konkurrencer, altså.
Jeg tror det meste jeg nogensinde har vundet må være en trøstepræmie i en konkurrence i IKEA, som i øvrigt ikke var særlig fed. Og så mandelgaven en enkelt gang (hvor min mor havde plantet mandlen hos mig, fordi jeg var syg og hun havde ondt af mig).

Men hvis Lykkens Gudinde skulle begynde at tilsmile mig, så måtte det gerne være nu, så jeg kunne vinde i denne give away hos Carla og Krudtuglen!

Du kan også deltage her.

Præmien ville jeg bruge til nogle nye bluser og kjoler til Musen og Loppen, til den kommende vintersæson.

/Anne

Olivia

En af de ting, som i første omgang åbnede mine øjne for blogverdenen var faktisk waldorfdukker.
For det var i min jagt på en fin fødselsdagsgave til Musen at jeg opdagede de smukke dukker og straks forelskede mig i dem og de fine blogs, som dukkesyersker så ofte har.
Her flere år senere er jeg nu sprunget på både blogvognen og dukkevognen, om jeg så må sige.

Jeg har tidligere vist de babydukker jeg har syet nogle stykker af og nu, da jeg endelig har fået syet hende noget tøj, vil jeg også præsentere jer for Olivia, som er min første "store" dukke.

Olivia er syet som en mellemting mellem to opskrifter, en fra Joys Waldorf Dolls, som er en engelsk side med alt hvad en dukkemagers hjerte kan begære (blandt andet komplette pakker med alt man skal bruge til en dukke, hvilket er rigtig smart når man skal prøve første gang) og så selvfølgelig den fra bogen Tusindfryds Dukker af Wenche Steensen.

Olivia var både udfordrende og sjov at sy og hun var al ventetiden værd, for Musen elsker hende.
Hun er lavet med lys hud, blond hår og blå øjne, ligesom Musen selv, og har også fået en kjole magen til en jeg har syet til hende.

Musen har selv døbt Olivia, hun er opkaldt efter en af veninderne i børnehaven, som vist også tit har sidefletninger.

/Anne

Cleaning out my... øh... garnkasse...?

Endnu et projekt der egentlig er startet for at rydde ud i garnrester, denne gang muskat fra Drops.

Meningen var at lave et gæstehåndklæde i sådan et klassisk optisk bedrag.

Og sådan kom den første rombe til at se ud. Sidelængden er 9 cm. Jeg regner med et resultat omtrent som tegningen, så jeg skal bare hækle yderligere fem af de mørkeblå, seks af de lyseblå og tre af de grå romber, og så supplere op med tre trekanter, to halve romber og to ”halve trekanter” i grå. Puha!

 

Jeg er startet med en flot mørkeblå farve og har slået 2 lm op. Alle rækker sluttes af med 1 lm så der er noget at vende med. Fordi jeg ikke lige tænkte mig om, fik jeg lavet romber med en bredde på 15 masker – 15 er ret svært at dele med 2, så en note til mig selv hedder: start indtagningen når der er et lige antal masker på en række.

1. r.: 1. lm er til at vende med, herefter en fm.

2. r.: 2 fm,

3. r.: 1 fm, 2 fm i næste

4. -15. r.: 1 fm i hver, slut med 2 fm i sidste fm.

16. -30. r.: 1 fm i hver, slut med 1 indt.

Bryd garnet og luk af.

De trekanter der skulle sidde i siderne, var jo nemme nok, mens trekanterne i bund og top krævede lidt tankevirksomhed. Men jeg fandt dog frem til at det let lod sig gøre ved bare at nøjes med at tage masker ud på hver anden række.

Da jeg så havde alle delene, kom det værste ved ethvert håndarbejde: monteringen! Og der var virkelig mange ender at hæfte undervejs, men det lykkedes, og jeg stod med et (ret lille) gæstehåndklæde.

Og heldigvis stadig garn tilovers, så jeg endte med at hækle en omgang fastmasker hele vejen rundt i lyseblå (hvor jeg i to af hjørnerne hæklede 10 lm til hank), en omg.fm i grå (hvor hankene blev hæklet med 12 fm rundt om lm-kæden) og endelig en omg. stangmasker i den mørkeblå. På alle tre omgange hæklede jeg to fm i maskerne på hver side af de to hjørner uden hank. Håndklædet måler nu 30x38 cm.

 – og FÆRDIG!

 

 

- Line

Små søde sommerfugle

I går havde gemalen og jeg besøg af hans bror og svigerinde - bedsteveninden. Det i kombination med det lidt mildere sommervejr gav mig lyst til at bage, hvilket jeg ikke har, når vejret er for varmt.

Normalt er jeg en stor tilhænger af klæbrige chokoladekager og en helt bestemt æbletærte, men det er det nu stadig for varmt til, så jeg satte mig til at læse lidt i en af de (mange og garanteret ubrugte) kogebøger, jeg har arvet fra min far. Der fandt jeg en opskrift på sommerfugle-citronmuffins, der uanset navnet kun indeholder citron og ingen sommerfugle. De kommer ind i billedet, når man skal pynte kagerne.

De består af helt almindelige ingredienser, er rigtig nemme og ligner en million - og så smager de himmelsk og sommerligt!

Det sværeste i hele forløbet var næsten at få omregnet spsk blødgjort margarine og smør til gram. Jeg mener - mens det er hårdt kan man ikke måle i skeer, og det er stadig svært og et værre svineri, når det er blødt. Hvorfor ikke bare angive det i gram? En spsk er 15 gram, så det er ikke engang et dumt, skævt mål.

Ud over det stødte jeg på det problem, at min sprøjtepose havde valgt at absentere sig, så jeg måtte tage en tylletop (hedder det det?) og bruge i en platikpose, hvilket gik fint, indtil de to dele opsagde samarbejdet og efterlod mig med topping i hele køkkenet. Men jeg reddede den, og resultatet blev fint.

Og her er så resultatet... Behørigt stablet op som sig hør og bør.

 Som små, delikate sommerfugle.

Og så opskriften, som jeg synes burde være landskendt. Den er til 12, men læs lige min kommentar forneden.

115 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
8 spsk margarine (120 g!), blødgjort
115 g sukker
2 æg, pisket let sammen
Fintrevet skal af en halv citron
2 spsk mælk

Topping:
6 spsk smør (90 g!), blødgjort
175 g flormelis, plus lidt ekstra til drys
1 spsk citronsaft

1) Kom 12 enkelte papirsforme i en muffinsbageform, eller sæt 12 dobbelte på en bageplade. Tænd ovnen på 190 grader.

2) Sigt mel og bagepulver ned i en stor skål. Tilsæt margarine, sukker, æg, citronskal og mælk og pisk det sammen med en håndmixer, indtil dejen er glat. Fordel dejen i formene.

3) Bag kagerne i den varme ovn i 15-20 minutter, eller indtil de er gyldne og godt hævede. Flyt dem over på en bagerist, og lad dem køle af.

4) Til fyldet kommes smøret i en skål og røres luftigt. Sigt flormelis i og tilsæt citronsaft. Rør sammen indtil det er glat og cremet.

5) Når kagerne er kolde, skæres en cirkel af toppen med en savtakket kniv. Cirklen skal være ca. på størrelse med en to- eller femkrone. Skær hver cirkel midt over. Kom smørcreme på hver muffin med en ske eller sprøjtepose. Pres de to halvcirkelformede kagestykker ned i smørecremen vinkelret på hinanden, så de ligner sommerfuglevinger. Slut af med et drys flormelis.

Kagerne skal opbevares på køl, hvis ikke man spiser dem alle på en gang.

Selv om opskriften er til 12, ville jeg nok vælge næste gang at lave 1,5 portion ti 12 stks, for jeg fik kun til 11, og nogen af dem tittede knap op over kanten af formen, og en god top gør det nemmere at skære cirklen af.

/Britt

Gør det selv for livet!

Nu er det officielt ude blandt familie, venner, kolleger og ikke mindst Facebook: Gemalen og jeg har påbegyndt et gør det selv projekt af de helt store: En baby!

Og se, den ligger og vinker!

Man siger, at den kommer til verden omkring d. 11. januar næste år - nu må vi se, hvornår sådan en fims vil have fødselsdag.

Det var en ret så fantastisk oplevelse at blive skannet. Jeg var forberedt på at det ville være stort, men slet ikke forberedt på hvor underligt det ville være at se på skærmen, hvordan den lå og svømmede rundt, uden at man kan mærke det mindste til det.

Eller mærke til og mærke til ... Jeg har mærket rigeligt til graviditeten, skulle jeg hilse og sige! Jeg har været dødeligt træt og haft virkelig meget kvalme - et par dage har jeg måttet hilse på en busk lige ved siden af busstoppestedet på mit arbejde - jeg tror aldrig jeg kommer til at se på den busk med helt samme øjne igen.

Jeg gik og jokede med, at lørdag (som i lørdags) gik jeg ind i andet trimester, og at jeg dermed forventede, ja forventede, at kvalme, hovedpine og træthed var et overstået kapitel. Jeg havde altså ikke lige troet det selv, men indtil videre ser det ud til at holde meget godt. Rimelig vildt alligevel, hvis det holder.

Der er halvanden måned til næste skanning, og jeg glæder mig. Både gemalen og jeg vil rigtig gerne vide kønnet, så vi virkelig kan komme i gang med forberedelserne - med værelse og den slags. Så må vi også se, hvad Line kan finde på at strikke af svøb. Og hvad Anne vil gøre, hvis det bliver en dreng, som jo af gode grunde ikke skal have en dukke!

Nå, det var endnu et indlæg fra mig, der ikke siger spor om min fingerfærdighed - men et stort projekt er det nu alligevel, og det forklarer ret godt, hvorfor jeg har været for doven til at være kreativ det sidste stykke tid. Vi må se, om næste indlæg bliver med noget håndarbejde af en slags.

/Britt

"Tante"børn

Efter endt strikning var der brug for at få det spændt ud.
Jeg har før sovet på sofaen af den grund, men...

Ih, engle vrimler frem på jord i disse uger! Et lille kig på facebook afslører at 4-5 af mine facebook-venner har fået nye små de sidste par uger. Selvom det efter sigende er det laveste fødselstal siden 1983, så har jeg da aldrig set mage.

Nå ja, det hænger jo nok sammen med at jeg selv hører til i de små firser-årgange og dermed kender RIGTIG mange i den fødedygtige alder.

...denne gang fik jeg hjælp af vores fantastisk bonusfar
der havde en gammel topmadras liggende.
På billedet er svøbet spændt op med et utal af nåle...

Det er ikke alle omtalte facebook-venner der får special-lavede gaver i anledning af fødslen, men en af dem der er så heldige, er gift med min svogers bror - og dertil veninde af begge mine søstre (og mig selv). Denne veninde har udtalt ønske om at jeg ville strikke et babysvøb til hendes datter (the baby formerly known as Anastasia Leonora) sådan som jeg gjorde da søster Anne fik Loppen sidste år.

For at der alligevel skulle være lidt forskel på folk, valgte jeg dog at lade være med at strikke prinsesvøbet denne gang. I stedet blev det til dette smukke svøb med hjerter i en sart lyngfarvet udgave af lanett fra Sandness Garn (arwetta, som opskriften egentlig er lavet til, reserverer jeg til endnu et prinsesvøb der indtil videre holder pause i en dertil beregnet taske).

Mønsteret til dette svøb skulle vise sig at være anderledes drilsk end prinsesvøbet, men til gengæld var der ikke andet syarbejde end at enderne skulle hæftes.

Nu håber jeg at det fine svøb kan holde baby varm i vinterkulden - og kan svale hende i sommervarmen.

Da først svøbet slap for den sikkert noget stikkende fornemmelse,
kom mønsteret virkelig til sin ret - med hjerter, kornaks og det hele.

- Line