Den Lille Havfrue (-hale)

Den Lille Havfrue har altid været mit yndlings H C Andersen eventyr.
Der er så mange lag i den, så mange pointer. Jeg skrev min sso om den i handelsskolen og fik et 11-tal, og lad os så ikke glemme Disney-filmen, som er et af mine tidligste barndomsminder, havskummet, som mor fortalte os var døde havfruer, når vi stod på dækket på de hedengangne storebæltsfærger og kiggede ned i vandet, eller den meget, meget fine børnebog vi havde med den.
Kort sagt har havfruen fulgt mig gennem hele livet, og derfor er det vel egentlig også på sin plads at Musen er blevet glad for havfruer. Eller, glad er vel ikke ordet, hun er mere eller mindre besat af Ariel for tiden og kunne se filmen flere gange om dagen hvis hun fik lov.
I sommerferien var jeg med hende i Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense (hvilket jeg vil anbefale alle prinsesse-mødre at prøve). Der kunne man blandt andet klæde sig ud som havfrue... Behøver jeg sige, at Musen siden den dag kun har snakket om og ønsket sig en havfruehale?
Hun har fødselsdag på onsdag, så bliver hun fire år, og udover at hun får sig et løbehjul, har jeg nu også syet en havfruehale til hende.

Havfruehaler som legetøj er lidt upraktiske, for de er jo ikke til at gå i. Derfor er den her kun beregnet til at sidde bagpå som en slags slæb. Det var fint nok i Odense, så må det også være det herhjemme.

Det er syet i tre lag meget syntetiske stoffer, hvilket gjorde arbejdet lidt besværligt.
Nederst er et lag turkisblåt satinfor, midterst grønt pailletstof og yderst sølvnet.
Tilsammen giver det turkisblå og det halvgennemsigtige grønne en fin Ariel-agtig farve, og nettet og pailletterne giver illusionen af fiskeskæl.
På billedet her kan man se for- og bagside tættere på.

Jeg startede med at tegne et mønster op og klippe ud. Det var umuligt at holde styr på alle tre lag samtidig, så jeg syede først pailletstoffet og nettet sammen og syede så satinstoffet på til sidst og vendte det.
Det hele er syet langs kanten for at holde formen og forhindre at det glider for meget rundt, men måske skulle jeg også give et par sting hist og her, da den har tendens til at pose lidt, fordi lagene vil hver deres vej.
Nå, men et bånd i livet, og så er den færdig.

Et par timer godt brugt, håber jeg. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hendes ansigt når hun får den.
Og så må jeg ud og lede efter lilla muslingeskaller og en rød paryk...

/Anne

Prinsessen og det halve kongerige

Vi har en rigtig sød gammel mormor der for et år siden kom på plejehjem. Anne og jeg så det i lørdags, og det ligner virkelig hendes hjem.

Jeg er rigtig glad for min mormor, og jeg husker så mange hyggelige og sjove ting vi har lavet med hende mens vi voksede op. Ja, hun og morfar forsynede os med en fast base mens vi flyttede på kryds og tværs i landet. At kunne komme på sommerferie hvert år med besøg på Trillen var virkelig guld værd.

Nu er det længe siden vi sidst var på ferie hos hende. Mormor har, som sagt, forladt vores barndoms faste base og barndommens land er ladt bag os. Dengang var det hende der forkælede os, forsynede os med hjemmestrikkede sokker og halstørklæder osv. og nu kan vi jo så gøre lidt gengæld. I vinters så Mormor så det svøb jeg havde lavet til Prinsesse Loppe, og hun fremsagde et ønske om et tørklæde hun kunne have over skuldrene i sit nye hjem.

Og det er da min mindste kunst! Jeg ved at rød er en farve som hun sætter stor pris på, og jeg synes at Kongeriget er sjovt at lave. Til Mormor blev det et halvt kongerige.

Med hjælp fra opskriften fra Familiejournalen strikkede jeg kun halvdelen af midterfeltet, indhegnet af borter på de to af siderne. Jeg brugte noget strømpegarn der tilfældigvis var på tilbud. Det havde en flot mørkerød farve, men er lidt kradst i det… men altså, sålænge hun har en trøje på, så håber jeg at det går alligevel.

Efter at have strikket (og det gik faktisk ret hurtigt), spændte jeg det op. Og færdig arbejde!

 

- Line

 

 

 

New Yorker stil

Så blev hækken klippet for i år. Vi har alt for meget hæk og alt for lidt lyst til at klippe den, så al hjælp er velkommen - og bestikkelse er nogle gange vejen frem.

Det var egentlig gemalen, der foreslog, at vi skulle prøve at lave en cheese cake. Jeg blev straks lidt for avanceret og fandt opskrifter med browniebund, men det endte altså med en meget klassisk model med ostefyld og hindbærgele på toppen. Opskriften sagde egentlig brombær, men Netto havde kun hindbær, som jo bestemt også smager godt.

Billedet er ikke så kunstnerisk denne gang, for det blev taget i al hast, før kagen blev spist.

Det  var egentlig ikke voldsomt svært at lave kagen, men det tog skrækkelig lang tid, og det er jeg altså bare ikke så god til.

Bund:

75 g smør

200 g digestivekiks

40 g sukker

Ostefyld:

4 blade husblas

2 pasteuriserede æggehvider

2 pasteuriserede æggeblommer

50 g sukker

Kernerne fra en vanillestang

150 g neutral flødeost, ikke light

150 g creme fraiche

Fintrevet skal af en usprøjtet citron

Pure:

2 blade husblas

200 g hindbær

80 g sukker

Bund:

Smøret smeltes og kiksene knuses. Alt blandes godt sammen og presses hårdt sammen i en smurt springform. Bunden bages ved 170 grader i 10 minutter og køles derefter af.

Fyld:

Husblas udblødes i koldt vand som angivet på pakken.

Æggehviderne piskes stive i en skål.

I en anden skl piskes æggeblommer, sukker og vanillekorn til en æggesnaps.

Husblassen knuges fri for vand og smeltes i en gryde ved svag varme. Gryden tages af varmen, og flødeosten tilsættes og smeltes under grundig, omrøring. Hæld blandingen i en skål og vend creme fraiche, citronskal og æggesnaps i. Vend til sidst forsigtgt æggehviderne i.  

Ostecremen kommes ovenpå den afkølede kagebund, og formen tildækkes med husholdningsfilm og køler af i køleskabet mindst tre timer.

Pure/gele:

Hindbær og sukker koges med en anelse vand til bærrene er kogt ud. Blend med en stavblender og sigt massen fri for de mange kerner. Lad den afkøle lidt.

Tilsæt udblødt husblas under omrøring.

Lad massen køle lidt af, uden at den stivner, inden den fordeles på kagen. Kagen stilles nu igen på køl en times tid, til geleen er stivnet.

Det er en lækker kage, men som billedet viser kunne der sagtens laves dobbelt op af både ostefyld og gele.

Et andet tip kunne være at bruge 200 g ost og så til gengæld kun 100 g creme fraiche, for at få en lidt kraftigere ostesmag - hvis man altså er til den slags.

Jeg er egentlig godt tilfreds med resultatet, når nu det er min første cheese cake ever.

/Britt

Held og lykke, kom til mig!

Jeg er kronisk uheldig. Altså sådan i spil og konkurrencer, altså.
Jeg tror det meste jeg nogensinde har vundet må være en trøstepræmie i en konkurrence i IKEA, som i øvrigt ikke var særlig fed. Og så mandelgaven en enkelt gang (hvor min mor havde plantet mandlen hos mig, fordi jeg var syg og hun havde ondt af mig).

Men hvis Lykkens Gudinde skulle begynde at tilsmile mig, så måtte det gerne være nu, så jeg kunne vinde i denne give away hos Carla og Krudtuglen!

Du kan også deltage her.

Præmien ville jeg bruge til nogle nye bluser og kjoler til Musen og Loppen, til den kommende vintersæson.

/Anne

Olivia

En af de ting, som i første omgang åbnede mine øjne for blogverdenen var faktisk waldorfdukker.
For det var i min jagt på en fin fødselsdagsgave til Musen at jeg opdagede de smukke dukker og straks forelskede mig i dem og de fine blogs, som dukkesyersker så ofte har.
Her flere år senere er jeg nu sprunget på både blogvognen og dukkevognen, om jeg så må sige.

Jeg har tidligere vist de babydukker jeg har syet nogle stykker af og nu, da jeg endelig har fået syet hende noget tøj, vil jeg også præsentere jer for Olivia, som er min første "store" dukke.

Olivia er syet som en mellemting mellem to opskrifter, en fra Joys Waldorf Dolls, som er en engelsk side med alt hvad en dukkemagers hjerte kan begære (blandt andet komplette pakker med alt man skal bruge til en dukke, hvilket er rigtig smart når man skal prøve første gang) og så selvfølgelig den fra bogen Tusindfryds Dukker af Wenche Steensen.

Olivia var både udfordrende og sjov at sy og hun var al ventetiden værd, for Musen elsker hende.
Hun er lavet med lys hud, blond hår og blå øjne, ligesom Musen selv, og har også fået en kjole magen til en jeg har syet til hende.

Musen har selv døbt Olivia, hun er opkaldt efter en af veninderne i børnehaven, som vist også tit har sidefletninger.

/Anne

Cleaning out my... øh... garnkasse...?

Endnu et projekt der egentlig er startet for at rydde ud i garnrester, denne gang muskat fra Drops.

Meningen var at lave et gæstehåndklæde i sådan et klassisk optisk bedrag.

Og sådan kom den første rombe til at se ud. Sidelængden er 9 cm. Jeg regner med et resultat omtrent som tegningen, så jeg skal bare hækle yderligere fem af de mørkeblå, seks af de lyseblå og tre af de grå romber, og så supplere op med tre trekanter, to halve romber og to ”halve trekanter” i grå. Puha!

 

Jeg er startet med en flot mørkeblå farve og har slået 2 lm op. Alle rækker sluttes af med 1 lm så der er noget at vende med. Fordi jeg ikke lige tænkte mig om, fik jeg lavet romber med en bredde på 15 masker – 15 er ret svært at dele med 2, så en note til mig selv hedder: start indtagningen når der er et lige antal masker på en række.

1. r.: 1. lm er til at vende med, herefter en fm.

2. r.: 2 fm,

3. r.: 1 fm, 2 fm i næste

4. -15. r.: 1 fm i hver, slut med 2 fm i sidste fm.

16. -30. r.: 1 fm i hver, slut med 1 indt.

Bryd garnet og luk af.

De trekanter der skulle sidde i siderne, var jo nemme nok, mens trekanterne i bund og top krævede lidt tankevirksomhed. Men jeg fandt dog frem til at det let lod sig gøre ved bare at nøjes med at tage masker ud på hver anden række.

Da jeg så havde alle delene, kom det værste ved ethvert håndarbejde: monteringen! Og der var virkelig mange ender at hæfte undervejs, men det lykkedes, og jeg stod med et (ret lille) gæstehåndklæde.

Og heldigvis stadig garn tilovers, så jeg endte med at hækle en omgang fastmasker hele vejen rundt i lyseblå (hvor jeg i to af hjørnerne hæklede 10 lm til hank), en omg.fm i grå (hvor hankene blev hæklet med 12 fm rundt om lm-kæden) og endelig en omg. stangmasker i den mørkeblå. På alle tre omgange hæklede jeg to fm i maskerne på hver side af de to hjørner uden hank. Håndklædet måler nu 30x38 cm.

 – og FÆRDIG!

 

 

- Line