Alt godt kommer til den der venter

Mit første indlæg her var om ting jeg drømmer om til hjemmet, og selv om jeg kun fik berørt et absolut minimum af alle de skønne genstande, som kan købes rundt omkring i landet. En af de ting, som jeg havde kastet mit blik på, var den skønne Strandmon øreklapstol fra IKEA, og gæt engang! Nu står den i min stue!

Som med de fleste andre ting i mit hjem, var stolen et resultat af forhandlinger. Min kat nummer to for eksempel fik jeg lov at anskaffe, fordi gemalen til gengæld fik lov at anskaffe et ekstra TV. Den front er jeg forresten lidt bagud på, for vi har fire fjernsyn, men kun to katte ...

Anyway: Gemalen tog motorcykelkørekort her til sommer, men havde egentlig ingen planer til at starte med om, at han skulle have en motorcykel. Men da kortet først kom i hus, var det alligevel lidt svært at overskue at skulle ud at låne en motorcykel hver gang lysten til en køretur meldte sig (og det er tit). Resultatet blev, at to dage efter kortet var i hus, ringede han til mig og fortalte, at han var kommet til at købe motorcykel. Ingen stor overraskelse der. Overraskelsen kom først, da jeg sagde, at så måtte det være meget fair, at jeg fik min lænestol, og han uden (særlig meget) tøven gav mig ret. Så var det af sted til IKEA med os! Og så fik jeg oven i købet fodskamlen med.

Kattedyrene var noget skeptiske, som de er overfor alt nyt, men man er vel en kat. Hvis man får en fin katteseng forærende, så er der intet, der er mere uinteressant, men når ens madmor får en ny lænestol, så må det bestemt være med det formål, at katten skal sove i den. Hvilket resulterer i, at stolen oftest fremstår sådan her:

Jeg tænker, at jeg vil have et lille bord ved siden af, gerne gult, grønt eller lilla eller en anden farve, der matcher tæppet, som man kan skimte under missekatten. Og så skal der stå en lampe, så man kan sidde og læse der og få tiden til at gå, hvis man sidder med en sovende baby i armene på et tidspunkt. Men lige netop babysagen gør, at det måske nok har lidt udsigter, for selv om vi får usandsynligt mange ting forærende eller til foræringspris, så er der stadig ting, der skal købes ind til sådan en størrelse. Lige for tiden er vi også ved at lave nyt badeværelse, og det koster jo også penge ...

Æbler lyser rødt på træernes grene

Høsten går ind. Eller, det vil jo egentlig sige: høsten er endt. Æblehøsten sætter ind, og jeg var meget produktiv i sidste weekend.

En ting er at lave æblemos af de helt almindelige æbler, noget helt andet er at plukke de der paradisæbler som Mor altid sagde var for sure til at man kunne bruge dem til noget - eller også var det bare for sure til at spise. (Det er længe siden jeg rendte rundt  på Vestvolden og undrede mig over det, nemlig.)

De blev så smidt i en gryde med en smule vand for at koge i en times tid. Så blev de godt udkogte æbler moset gennem en sigte og mosen hældt i et viskestykke der hang i timevis og dryppede en fin lyserød saft ned i en skål. Saften blev kogt endnu en gang, tilsat sukker og hældt på atamon-skyllede glas. Og voila!

- Line

Purpursort står hylden

Her efter mine udfoldelser med Tørsleffs guide udi grøn syltning føler jeg mig lidt som Alice i Eventyrland der står overfor alle de flasker der hver især siger at hun skal starte med dem.

Hos vores rare papfar er naboens hyldetræer blevet ret store og hænger ind over flisegangen om til haven. De sidste par efterår har jeg tænkt at det kunne være sjovt at bruge dem til noget. På søndagens tur til Ikea blev der så købt flasker, og tirsdag da jeg kom hjem, havde samme papfar plukket en spandfuld af de smukke purpursorte bær. Og så kunne vi gå i gang.


Bærrene blev ribbet (som det hedder i opskriften), og vi stod med godt to kilo i en skål.

I papfars have er der et æbletræ. Æblerne er måske ikke helt modne endnu, men eftersom det skulle være sure æbler var det jo helt fint. Ud med kernehuset, skæres i mindre stykker og så op i gryden sammen med bærrene og en tosset lille mængde vand.


Ret hurtigt blev æblerne pink! Det så ret firser-agtigt ud. 

Og så skulle det sies, og koges, og sies og koges... puha. Det endte jo med at tage hele dagen.

Men endelig kunne vi tilføje sukker og citronsyre og hælde på flasker. Og det smager mums!

Og så stod jeg jo så der og følte mig som Alice.

 

- Line

Hvor regnbuen ender

Fredag aften var der aftensalg i Holbæk, og jeg havde ladet gemalen blive hjemme og tog mine søstre under armen ned og shoppe.
Som det hører sig til, var butikkerne fulde af gode tilbud og rigtig mange mennesker, selvom det var småkøligt og vi fik en ordentlig skylle.
Jeg fik købt lidt tøj til Musen og Loppen og følte mig egentlig allerede godt tilfreds, da vi kort før lukketid gik ind til den lokale isenkræmmer for at se efter et nyt vækkeur til Line.

Og der foran mig stod den så, Lyngby-vasen, som jeg så længe har drømt om at eje. Men som jeg synes er pænt dyr ny (500 kr for den på 15 cm) og endnu dyrere brugt.
Så den var egentlig blevet forvist til en høj plads på min ønskeseddel.
Men nu kostede den kun 300. Og så endda minus 25%!!! 225 gode danske kroner er under halv pris, så den røg med hjem og står nu på en prominent udstillingsplads i min stue, uden for rækkevidde af små nysgerrige fingre.

Ikke een blomst havde jeg at stille i den - vi må nøjes med halvmodne rønnebær.

Hemmeligheden bag den mildest talt fantastiske pris er, at der åbenbart er to firmaer som laver Lyngby-vaser, men til forskellige priser. Det vidste jeg ikke, men hvor er jeg glad for det!

/Anne