Styr på tingene

Når musen og loppen kommer på besøg, går der en motorvej hen til mit køleskab hvor alle magneter bliver taget ned - med det resultat at sedler, kalender og tegninger ligger spredt ud på gulvet. (Ok, det hører også med til historien at magneterne er fra Lego.) Det er dog ikke den eneste grund til at jeg har lavet mig en alternativ opslagstavle.

Allerede sidste år købte jeg en pose små tøjklemmer til formålet i Panduro, og siden har jeg set mig om efter en brodereramme af en vis størrelse. Først for nyligt fandt jeg ud af at sådan nogle hedder quilterammer.

Da den endelig var i hus, diameter 30,5 cm til 175 kr, var det ret nemt at få klaret det sidste.
GDS-delen er ganske simpel: Det er jo bare maling, limpistol og små similistene (som jeg havde glemt at jeg havde indtil jeg ledte efter limpistolen). Den er hængt op på et søm med noget bånd jeg havde liggende.
Og nu skal der så bare sættes ting i den.

- Line

Den lille rødhætte

Ja, det bliver søster Britts lille pus når hun er ca. et år gammel. Tænker jeg i hvert fald.

Da jeg var lille, var jeg fuld af beundring over hvor hurtigt vores mormor kunne strikke. Vips vaps vups! Og så var der strikket en sweater eller et par strømper. Jeg er slet ikke selv oppe på at kunne strikke så hurtigt - måske er det fordi det ikke for mig er en "nødvendighed" at strikke på helt samme måde som det måske har været for en pige i 1940'erne og en voksen ung kvinde i '50-erne. Jeg gør det jo "bare" for hyggens skyld.

Mormor har haft brækket håndleddene et par gange, og det er derfor mange år siden hun lagde strikkepindene væk - dem fik jeg! Sammen med hæklenåle og hvad hun nu havde liggende af garn, fik jeg en hel bunke jumper-, strømpe- og rundpinde mens jeg læste. Pindene har jeg haft stor glæde af... garnet er bare flyttet med fra Ribe til Århus til Horsens og nu til Holbæk, for meget af det er der ingen banderole på, og andet er der bare ikke de store mængder af.

Som led i projekt oprydning (se også tidligere indlæg) fandt jeg uldgarnet Sisu fra Sandness Garn frem og kiggede nærmere på det. Samme specifiktioner som Mandarin Petit (også Sandness), rent bortset fra at det er uld og ikke bomuld.
Mandarin brugte jeg til at strikke en fin lille kyse til Musen for 4 år siden da hun var lille, og det samme brugte jeg så dette nøgle højrøde Sisu til. Det tog kun et par aftener at få det fra hånden, og selvom der i opskriften står 100 g, så har jeg ikke brugt 50 gram hverken i Sisu eller Mandarin Petit (mere om det en anden gang).

Jeg siger tak til Inga Hansen  for den fine opskrift (sjovt med det navnesammenfald med min faster. Desværre ved jeg ikke om hun havde interesse for sådan noget). Blot fik jeg samlet op til rullekant et forkert sted, og der er derfor en lille vrang-rille, men den synes jeg faktisk er meget fin. Og, hvis jeg skal lave sådan en igen, vil jeg lave bladene mindre, så de ikke behøver at lappe nær ligeså meget over.

Britt fik kysen med hjem (og lød meget begejstret) i går, da hun og den lille var på besøg hos mig og mine to feriebørn, Musen og Loppen. Skønne, skønne piger alle tre. Det er fabelagtigt dejligt at være moster.

På billederne er den udstillet på en grim gul skumbold balancerende på min fine Lyngby-vase som jeg erhvervede sidst der var aftensalg i Holbæk.

- Line

Bærer den præg af dovenskab og langsommelighed?

Da jeg boede i Ribe, så det er jo altså et eller andet sted mellem seks år og seks år + et lærerstudie siden, gik jeg i gang med alt det der med at strikke i det hele taget. Ikke super avanceret i starten, man skal jo starte et sted.
I Netto havde de sådan en begynder-strikkebog med strukturmønstre, principperne i strikning havde mor lært mig.

Jeg strikkede et par puder til min mor, en lysebrun og en mørkegrå i garnet Hit Parade fra Mayflower* (de puder er sendt på pension, men ligger stadig i syrummet derhjemme og ser ud omtrent som nye) og gik i gang med en råhvid/creme-/æggeskals-/knækket hvid. Men, men, men... jeg synes det er ganske forfærdeligt kedeligt at strikke i hvidt og sort garn, så på et tidspunkt har jeg holdt en pause (og her er vi vel også måske 7 år tilbage) og er bare ikke kommet i gang igen. Før i søndags.

Jeg fik ryddet op i stumper, og faktisk sorteret så samme slags garn ligger sammen og smidt nogle rester ud! og var endnu en gang ved at lægge posen med det råhvide garn væk, men tænkte så at jeg bare skulle se at blive færdig med den i stedet. Så det blev pakket ud, jeg gik i gang - og kom hurtigt i tanker om hvorfor jeg nok havde fundet noget andet at lave. Alle masker, ALLE, skulle på den pind jeg var nået til, enten foran eller bagom arbejdet. Det tager en krig! Så jeg valgte at springe over hvor gærdet er lavest, gjorde rapporten færdig og strikkede resten i glatstrik i stedet. Meget nemmere!

Så var der garn til hæklede picotter på de tre af siderne, lige præcis ikke nok til den sidste, men pyt.

Nu kan jeg i hvert fald krydse den af på listen og lægge strikkepindene tilbage til de andre. Langsom kommer også frem:)

- Line

* Hit Parade laves vist ikke mere, men specifikationerne er: Hit Parade fra Mayflower. 70% polyacryl og 25% uld. Uldvask. løbelængde 150 m. P 3½ -4. 22 m = 10 cm. 

Haruni

I følge opskriften betyder haruni bedstemor på elversprog- altså det elversprog som Tolkien opfandt og som nogle mennesker så rent faktisk har lært sig... jeg ved det ikke, men uanset hvad så er det et rigtig smukt sjal.

Jeg har stadig masser af garn liggende som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal bruge til, noget af det var noget flerfarvet uld-strømpegarn som jeg købte i Netto forrige vinter. Det havde de rigtige specifikationer på banderolen, så det var jo bare om at komme i gang.



Selvom det er sommer, har jeg brugt ret meget tid indendøre: solen holder jo lidt pause, og jeg har fanget mig en forkølelse som resultat af endelig at kunne slappe af ovenpå et hårdt forår på arbejde. Jeg har altså kun brugt en uges tid (måske 35-40 timer) på at få det færdigt.

Nu hed garnet så noget med rustik, som så viste sig måske at handle om at det ikke var lige fint spundet hele vejen igennem, nogle steder var det faktisk ret tykt! Så jeg måtte slå nogle knuder og binde nogle knob for at undgå de værste steder.

Mønsteret er ikke så svært, faktisk. Jeg har fundet det på Ravelry (der er et site på engelsk, hvor medlemskab er gratis og mange opskrifter heller ikke koster noget - kan godt anbefales) og her ligger også en dansk oversættelse af opskriften.

Jeg var så p*** uheldig at en af knuderne gik op, da jeg skulle spænde arbejdet op. Da blev jeg altså lidt svedt, men har reddet det sådan nogenlunde med en ny knude og noget sytråd. Det krævede, vil jeg lige tilføje, rigtig mange knappenåle og en nat på sofaen at få det helt færdigt. Og nu ved jeg så faktisk ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til...

I opskriften var strikkefastheden angivet efter udspænding, og efter udspænding af det færdige arbejde viser det sig så at sjalet er sådan en 10 centimeter mindre end de 114 som det skulle  måle - jeg må bruge større pinde en anden gang.

- Line

Mere kobber

 Så burde ingen, i mit hjem med åbne døre, kunne være i tvivl om hvilken dør der gemmer badeværelset:)

Det er bare papirler rullet ud til ca. ½ cm's tykkelse, stukket ud og kobbersprayet et par gange inden de fik noget klar lak. 

Min lidt længeresigtede plan er at lave noget til alle rummene der fortæller hvad det er for et rum. Måske ikke lige med "piktogrammer", men måske en ordsky eller sådan noget. 

Jeg skal bruge en masse forskellige ord for at sove, f.eks.