Bedstemor Ands æbletærte

Vi kender den alle sammen: Tærten, der står dampende i det åbne vindue, så svage sjæle i miles omkreds (Anders And, Fætter Guf og til tider Rip, Rap og Rup) fristes til alverdens gale streger, for at få fingre i den. Den må bestemt være verdens bedste æbletærte.

For nogle år siden faldt jeg over en opskrift, som skulle være Bedstemor Ands egen opskrift på æbletærte. Der er mange af de opskrifter rundt omkring på nettet, og afvigelserne er minimale. Hvor opskriften kom på skrift første gang, tør jeg ikke sige, så jeg tillader mig at bringe den her uden kildeangivelse.

Dej:
200 g blødt smør
300 g hvedemel
100 g sukker
1 æg

Smørret skæres i små tern, som smuldres med mel og sukker til blandingen ligner reven parmesan. Derefter samles dejen med ægget. Dejen deles i to cirka lige store portioner og trilles til kugler. Kuglerne trykkes flade, og de skal herefter ligge i køleskabet i mindst en time.
Jeg plejer at gøre den ene portion lidt større end den anden, for de skal være til hhv. bund og låg, og bunden skal jo også dække tærteformens sider.
De to dejportioner plejer jeg at lægge på et par stykker madpapir på en tallerken, som jeg dækker med husholdningsfilm. På den måde undgår jeg, at de klistrer fast på underlaget i køleskabet.

Fyld:
5-6 æbler - må faktisk gerne være lidt syrlige
Saft af en halv citron
125 g sukker
2½ spsk. hvedemel
1/4 tsk. reven muskat (evt. mindre for en mere neutral smag, hvis man vil)
40 g smør

Æblerne skrælles, udkernes og skæres i både på 2-3 mm i tykkelsen. Æblerne vendes herefter i citronsaft.
Smuldr smørret med mel, sukker og muskat, og bland sammen med æblerne.

Efter mindst en time på køl rulles dejen ud til bund og låg. Bunden lægges i en smurt tærteform, og fyldet fordeles jævnt derpå. Herefter lægges låget på, og kanterne trykkes forsigtigt sammen med en gaffel. Evt. overskydende dej skæres af. Der skal skæres fire store revner i låget, så dampen fra fyldet kan komme ud, når tærten bages.
Tærten pensles med vand og drysses med lidt rørsukker - ifølge opskriften, men lige den del glemmer jeg altid, og den smager udmærket alligevel.

Tærten skal have 40-45 minutter ved 200° på ovnens midterste rille.

Tærten smager allerbedst, når den stadig er lidt lun, og så skal den serveres med creme fraiche til. Mmmm!

Jeg er sikkert ikke den eneste, der engang imellem har besvær med tærtedej. Da jeg bagte denne gang, var det længe siden, jeg sidst havde lavet tærte, og jeg havde glemt alt om, hvordan jeg plejer at gøre, hvilket resulterede i, at bunden gik helt galt. Toppen gik meget bedre, fordi jeg lige havde dummet mig én gang.
Det jeg plejer at gøre er, at jeg sørger for rigeligt med mel på både bordet, kagerullen og oversiden af dejen. Når jeg så begynder at rulle dejen ud, sørger jeg for at vende den tit og ofte, mens jeg hele tiden sørger for godt med mel, så den aldrig klistrer fast. Undervejs sørger jeg selvfølgelig også for at reparere de revner, der opstår i kanten af dejen.
Den allersværeste del er selvfølgelig at få dejen fra bordet til formen, og der har jeg desværre ingen gode råd. Det plejer bare at lykkes ret godt, og ellers må man lave lidt småreparationer.

Jeg synes selv, at den her kage er al besværet værd, for den tager ærlig talt noget tid at lave. Den skal bare gerne opleves mindst en gang hvert efterår. Line havde aldrig smagt den før i går, fordi hun bare aldrig har været i nærheden, når jeg lavede den. Derfor tænkte jeg, at jeg var nødt til at lave den, da hun meldte sin ankomst til te, fordi hun skulle have filt til sin lykkedrage.

- Britt

Puf, hvor kan man finde drager som dig?

Min svoger har fødselsdag i starten af juli, og ved den lejlighed afgav hans mor en bestilling ("Altså, bare hvis du har tid og lyst, Line.") på denne her.
Jeg har gået og tygget på den længe (sådan i overført betydning, naturligvis, eftersom garn ikke smager godt), men blev så enig med mig selv om at den lysegrønne jeg havde liggende, måtte være passende.

Faktisk faldt jeg selv for den lille fyr for lang tid siden, gemte opskriften, men undlod at lave den fordi der skulle alt muligt mærkeligt til, mente jeg. Ved nærmere eftersyn var det jo bare tre farver filt, broderegarn og perler...







Selve hækleriet tog bare en aftens tid. Og så gik jeg i stå igen, temmelig meget i vildrede over hvor jeg dog skulle finde hobbyfilt henne. At bestille over nettet, med porto til følge, virkede som lidt for meget, men så kom jeg i tanker om at Britt jo havde lusket Mors kasse med filt med hjem.
Og hun ville godt dele lidt ud af det!

I går hentede jeg det så, filten - og fik en rigtig hyggelig eftermiddag og aften i tilgift fordi Britt havde bagt Bedstemor Ands æblekage (som jeg har hørt meget om, men ikke smagt før i går). Og så blev jeg budt på medister, og hvor tit får man lige det?

Nå, tilbage til dragen. Det drillede lidt, det med at lime garnstumper fast; det tørrer langsomt. Munden blev lidt større end på forlægget, men ikke desto mindre synes jeg godt jeg kan være bekendt at have den med til Annes svigermor i morgen når vi skal til Loppens toårs-fødselsdag. To år!






















Jeg tror faktisk også godt at jeg kan lave en mere en gang. Jeg skal bare huske at sige at den ikke er legevenlig.

- Line

















P.S. Selvom jeg sagde til søs' svigermor at jeg ikke ville have noget for den, har hun alligevel, her et par uger senere, købt chokolade til mig. Og hvem siger nej til chokolade? Loppen gør i hvert fald ikke, hun var lige ved at beholde det.

Glimrende!

Det her lille projekt har været overvældende længe undervejs, når man tænker på, hvor nemt og hurtigt det egentlig er overstået. Og nu, hvor jeg endelig er færdig, har jeg de fineste fyrfadsstager, som jeg lige skal finde en plads til.

Første udfordring er at samle glas sammen, men det gik fint. Jeg fik hurtigt samlet en lille flok, fordi Lillefisen engang imellem spiser noget frugtmos, som kommer i sådan nogle små glas, som lige netop passer i størrelsen til fyrfadslys. Jeg fik endda også nogle glas forærende rundt omkring, så jeg kan lave flere, hvis jeg vil, og det tænker jeg, at jeg måske vil. De ville fx være fine værtindegaver (hvis jeg nogensinde fik taget mig sammen til at være sej nok til at huske den slags), og så ville de også være fine til jul.

Kunsten er ikke stor. Faktisk er det så nemt, at jeg ikke engang har taget step by step billeder, for det kunne jeg ganske enkelt ikke nå. Man tager lidt flydende hobbylim på en pensel og maler på indersiden af glasset. Jeg har påført det sådan lidt ujævnt, men man kan også lave en skarp kant med lidt malertape alt efter smag. Inden limen tørrer, hælder man en passende mængde glimmer i glasset og "vælter" det rundt, så det sætter sig i limen. Eventuelt overskydende glimmer kan hældes ud og tilbage i bøtten.

Når limen er tør, har man de fineste fyrfadsstager. Som sagt ville de være fine til jul, hvor man kan lave dem med guldglimmer, hvis det lige passer bedre til ens julepynt. Tænker også at de kunne være ret så festlige på havebordet til sommer, hvis man laver et rødt og et blåt osv.

- Britt

Der bor en bager

Jeg havde jo fødselsdag for nylig, og da gav vores Claus og jeg en hurtig gang chili con carne (med hjemmedyrket chili), og så ville vi begge holde en ordentlig fødselsdag senere.

I dag var det min tur, og nu kan min ovn endelig holde et par fridage  - den har ellers været i gang hver dag den sidste uges tid.

Jeg har lånt vores Oldemors opskriftsamling med hjem for noget tid siden. Oldemor fungerede som kogekone på Als da min mormor var barn, så det har været i 20'erne og 30'erne. Hun har nok haft forstand på mad, tænker jeg.
Og nogle af tingene ville jeg vældig gerne prøve; derfor besluttede jeg at jeg ville arrangere kagebord a la Sønderjylland hvor min mor jo kom fra. Sådan et ordentligt kaffebord har jeg kun prøvet en enkelt gang, og det er fem år siden.
Pipinkranse syntes jeg lød sjovt, og så mindede opskriften hos Olde om skørdejskringler som jeg stødte på flere gange i min research. De skulle derfor prøves. Jeg kunne godt lide dem, men de fik vist en lidt blandet modtagelse hos mine gæster.

Jeg faldt også over stribetærte som efter sigende (skrivende) hører sig til. Den smagte fint nok, men alligevel vil jeg give mine gæster ret: den var meget sød, på trods af ribsene.
Kringle havde jeg i forvejen, en himmelsk opskrift som jeg fik af en pige i min første klasse (altså den første klasse hvor jeg var klasselærer - en flok skønne unger). Den hedder derfor Kristinas Kringle, og den blev, igen, spist op.

Jeg husker at Mor tit snakkede, ja nærmest fablede, om hedesand; jeg tror faktisk at det er derfor den opskriftssamling er havnet hos Mor i sin tid... fordi der er en opskrift på dem. De skulle derfor på bordet.
De fik gode anmeldelser hos mine kolleger på mødet i torsdags, og min familie sagde: "Karamel?" Det tager jeg som et godt tegn.

Hos Oldemor er der ikke mindre end tre forskellige opskrifter på sandkage, og selvom det tog mig fire forsøg (gudskelov har jeg en stor fryser), ville jeg have en sandkage bagt i en flot form - og sådan en hjemmebagt en er virkelig en helt anden oplevelse end de købte!

Den bedste, måske er det nostalgi, æblekage i verden er den mor bagte - inden hun begyndte at eksperimentere med marcipan. Den kom også på menuen. Insa var vist nok en eller anden der havde en eller anden form for tilknytning til den gård hvor halvdelen af min mormors familie arbejdede mere eller mindre fast.
Rugbrødslagkage får man alt for sjældent, det smager jo utroligt godt! Og nu var det mig der holdt fødselsdag og derfor mig der bestemte.

Flere steder stødte jeg på katrineblommetærte, og et sted så jeg at man kan bruge sveskeblommer i stedet. Sveskeblommer har en særlig stjerne hos mig. De minder mig om sensommer i Rødovre, når man havde været på Ullerup Marked og så kom hjem i badebassinet. Det er smagen af barndom og sommer i haven. Men med sveskeblommerne var jeg altså overbevist!
Det var en lidt sjov oplevelse; smagte fint, men var jo altså lidt sjasket.

Og, på et kaffebord hører sig også friskbagte boller med tandsmør til. Og ve den der er så uopdragen kun at tage en halv bolle!

Nå ja, og så et meget utraditionelt indslag i form af lakridscookies.

- Line

Hedesand - Oldemor Anne Maries opskrift

125 g margarine
150 g sukker
190 g mel
½ tsk bagepulver
Lidt vanillesukker

Smøret brunes let og afkøles. Heri kommer man melis, vanille og det med bagepulver blandede mel. Af den godt forarbejdede dej former man ruller så tykke som en tokrone (årg. 1924 og frem, vil jeg skyde på; dejen hæver ikke meget, så jeg tror at en femmer er passende i dag). Disse lader man stå natten over.
Næste dag skærer man ½ cm tykke skiver som bages ved jævn varme ½ time. 

Pipinkranse

½ pund Mel

180 g smør

½ håndfuld sukker

1 æggeblommer

Æltes, trilles og smøres til små kranse der dyppes i piskede æggehvider, skårne mandler og sukker.

At jeg så formede kranse og udelod mandlerne, tager jeg på egen kappe. Men, når Oldemor ikke havde noteret noget om temperatur og tid, fandt jeg ud af, i første forsøg, at 18 minutter ved 175 grader var ret passende.

Den ene af oldemors sandkager

1/4 pund Kartoffelmel

1/4 pund Hvedemel

½ pund Smør

½ pund Sukker

4 æg

Smørret (og sukker) røres til salve, (æggene røres i et ad gangen),  og så røres melet i lidt ad gangen. (Jeg tilsatte et skvæt rom.) Efter nogle forsøg har jeg fundet ud af at kagen (vist) lettest slipper formen hvis den er smurt og melet.

Kagen fik så 45  min ved 180 grader.

Min form er en to-liters, så jeg har lagt 1/4 oveni Oldemors opskrift, og tilsat noget bagepulver.

Insas æblekage

½ kg æbler, skrællet og skåret i både

125 g margarine

150 g mel

100 g sukker

2 æg

½ tsk bagepulver

Dejen røres sammen som en sandkage og hældes i en smurt, raspdrysset form. Æbleskiverne stikkes ned i dejen.

Kagen bages 20 minutter v. 225 grader.

Rugbrødslagkage

100 g nødder

100 g mørkt rugbrød uden kerner

6 æg

150 g sukker

½ tsk bagepulver

Nødder og rugbrød hakkes fint. Sukker og æggeblommer røres hvidt, heri røres nødder, rudbrød og bagepulver. Hviderne piskes stive og vendes i.

Bundene bages ca. 45 min i tre velsmurte springforme ved 170 grader. 

Kagen lægges sammen med syltetøj, jeg brugte solbærsyltetøj, og det fungerede rigtig godt, og pyntes med flødeskum.

Kristinas kringle

250 g mel

25 g sukker

25 g margarine

25 g gær
1 æg

1 dl mælk

½ tsk salt

Margarine og mælk lunes, gæren udrøres heri og resten tilsættes og æltes godt. Dejen hæver til dobbelt størrelse. 

Dejen rulles ud til ca. 20x40 cm og smøres med:

Fyld:

150 g margarine 

150 g flormelis

2 tsk kanel

Enderne bukkes op og siderne lægges ind over hinanden. De skal pensles med æg inden de lægges sammen. Kringlen hæver igen, pensles med æg, drysses med perlesukker og bages i 20 min v. 200 grader på nederste rille.

Ingenting (uden mandler)

190 g mel
1 æggeblomme
125 g smør
1 spsk fløde

Æltes sammen, rulles ud og stikkes ud med et vinglas. Placeres på en bageplade og pyntes med:

1 æggehvide
100 g sukker
1 tsk eddike

Hviden piskes stiv, sukker og eddike vendes i.

De bages 12 min v. 150 grader.

Tiden går...

For nogle år siden fik jeg et ur af Line i julegave. Jeg havde set det i bladet Idényt og forelsket mig i det, og det havde hun heldigvis opfattet.

Når jeg ser mig rundt i mit hjem, så er der nogle ting, som jeg aldrig bliver træt af at have stående fremme. Det er ting, som jeg har haft i mange, mange år, uden at jeg er blevet tilnærmelsesvis træt af at se på det. Andre ting, og dem er der nok flest af, holder ikke helt så længe. Det her ur var nok nærmest en mellemting. Efter nogle år var jeg med andre ord blevet lidt træt af farven på uret.

Jeg var desværre ikke smart nok til at huske at tage et billede af uret, som det så ud, så det her billede er ikke helt så godt, som jeg kunne have ønsket, men det giver nok et tilpas indtryk af uret. Det var lilla og sådan lidt halvgennemsigtigt og acrylagtigt.

Så var det, at jeg kom på, at man da bare kunne spraymale det! Og som sagt så gjort - med tilpas meget tænke- og ventetid naturligvis. Jeg købte en kobberfarvet spraymaling i Panduro, og det gik så nemt at male. Et lag på bagsiden og to på forsiden, og så var uret så godt som nyt. Heldigvis var urværket på bagsiden lige til at skrue af, så det ikke tog skade af malingen.

Jeg kan rigtig godt lide det færdige resultat. Det ligner en masse små metalpinde, der er smeltet sammen. Og det bedste ved det er, at når jeg bliver træt af at se på det næste gang, så kan det bare få en gang maling igen :-)

- Britt

Kort nyt

De sidste dage i august har vi masser af fødselsdage i familien: tre på to dage. Det betyder selvfølgelig, at der skal laves fødselsdagskort, og som sagt så gjort.

Line og vores stedfar deler fødselsdag, og her er de to kort til den dag. Billedet er desværre ikke så godt, for det blev taget i al hast, lige inden jeg skulle ud af døren.

Jeg forsøger altid at have i tankerne, at kortet gerne må passe til modtageren, men det er ofte ret svært, når de er til mænd. Det endte med en festlig flagranke af små trekanter, som er løseligt limet på kortet og så syet fast med en søm på symaskinen. Stempelbogstaver er helt uundværlige, og så er washi-/maskingtape bare godt til kanter.

Lines var lidt nemmere, for gaven havde lidt fugletema, og yndlingsfarven er blå. Papiret med fuglene er oven i købet tidligere brugt til en gave til hende, så det er meget passende. Dette kort er så pyntet med stempler, bånd og et aflangt klistermærke.

Til Annes mus havde jeg to ideer oppe og vende. Jeg gav hende et smykkeskrin med musik og ballerina, som var pyntet med alfer. Derfor var det egentlig ret oplagt med et kort med de der fine gammeldags alfeglansbilleder, og dem har jeg tonsvis liggende af. Men jeg havde en ide til et kort med Mickey Mouse, og han er musens store helt. Det endte med det sidste, for kort med alfer kan man altid lave.

Femtallet med hatten på er klippet ud i filt og limet på pap, som er klippet til i formen. Derefter er det sat på kortet med klæbepuder. Stofbåndene foroven og forneden er sat fast med dobbeltklæbende klisterbånd.

Når nu jeg var i gang med Mickey Mouse, så endte indpakningen også med at være inspireret af ham - men det skal man vist have at vide, for at kunne se det.

- Britt

Tornerose var et vakkert barn

Inden skylning

Og det er Musen altså også!

Moster her havde jo fået en kjole fra hånden til begge de to små, så Musen var lidt skuffet over at der ikke også var en til hende. Og det går jo lige i hjertekulen...

Det var tosset at spørge, men jeg gjorde det alligevel: "Hvilken farve skal det så være?" og svaret faldt prompte at jeg jo altså godt ved at hendes yndlingsfarve er lyserød.

Det blev så en tolkning af lyserød, en rigtig solopgangskjole hvor cerisefarvet (farvekode 4627) Sisu fra Sandnes blev kombineret med rosa print (4528) i stedet for at strikke den op i gammelrosa garn som i opskriften. Det er superwash-garn, så Anne kan vaske kjolen ved 40 grader. Mus kan jo godt finde på at kravle rundt og blive beskidte.

Jeg kom til at læse forkert, så jeg måtte trevle op da jeg var næsten ved ærmerne, og så igen fordi jeg havde tabt en maske. Det var derfor i sidste øjeblik at jeg blev færdig til hendes femårs fødselsdag.
Da jeg havde huset fuldt på min og Stedfars fødselsdag, lå den våd under min dyne for at hun ikke skulle se den. Så det var en lidt klam oplevelse at krybe til køjs den aften. Men så var den også klar til at blive pakket ind og bragt med.

Musens faster der var hjemme fra England, har afgivet bestilling på en magen til til kusinen på ti.

Forside

Bagside

Så jeg siger bare: Hil Aurora! Pris Aurora!



(og håber at andre end jeg kan se sammenhængen.)

- Line