De hedder marmelo i Portugal, tænk en gang.
Og så er de svære at finde, nemlig. Mon det var tilbage i Ribedagene at jeg så programmet "Historisk Mad" på DK4 og hørte Bi Skaarup lovprise kvæderne?
Der gik i hvert fald nogle år, og så faldt jeg over endnu en rosende omtale og tænkte: "Dem må jeg prøve at have mellem hænderne."
Det viste sig bare at være lettere sagt end gjort, for de sidste mange efterår har jeg kigget hver gang jeg var ude at handle for at se om jeg kunne finde kvæder, men nej.
Så var der en i sommer der sagde grønthandler, og selvom jeg så måtte bevæge mig lidt udenfor min comfort zone (jeg må indrømme at jeg altid foretager min indkøb i supermarkeder af den ene eller den anden slags), så forsøgte jeg mig der. De er sent klar i forhold til vores andre frugter, så når man støder på opskrifter i bladene først på efteråret, er de ikke til at opdrive, og jeg var derfor for tidligt ude i første omgang.Det lykkedes, og nu stod jeg så med små tre kilo tyrkiske pærekvæder, og så var det jo bare at komme i gang.
Det var ret spændende, for selvom kvæden bliver lovprist og hyldet, bliver den også omtalt som værende ret svær at have med at gøre. Og ja, den er hård, men ikke mere end at det er til at have med at gøre.
Og den dufter faktisk ret stærkt - ikke ud i hele lejligheden, men alligevel.
Marmelade
Først blev det til marmelade - tre varianter; en med ingefær, en med citron og en au naturel (rent bortset selvfølgelig fra den MÆNGDE sukker der skulle i.)Tre kvæder blev skrællet, udhuset og skåret i mindre stykker. 3 dl vand blev brugt til at koge dem helt i smadder inden jeg tilsatte ca. ½ kg sukker som fik lov at koge med inden jeg kørte mindre portioner over i en kasserolle for at tilsætte det "særlige".
Så kom de på skoldede glas, og står nu og afventer at jeg får indbudt nogen til en gang morgenmad så det kan blive vurderet. Umiddelbart synes jeg nu at denne "marmeladens moder" smager ganske godt.
Jeg må dog erkende at det ikke blev rødligt, som jeg ellers har læst at det skulle. Måske har det ikke kogt nok?
Kvædebrød
Det næste jeg forsøgte mig med, var kvædebrød som faktisk er mere konfekt end brød.Kvæderne blev vasket godt af, skåret i mindre stykker, dækket med vand og endnu en gang kogt indtil de var helt møre - ca. 45 min.
Så blev de moset gennem en sigte, og de tre pærekvæder gav præcist en liter mos. Det passede lige nøjagtig til de 800 g sukker der så kom i. Endnu en gang skulle det op at koge, hvilket det gjorde i nær ved en time - og denne gang blev det rødligt/ravfarvet (jeg elsker rav).Der var lidt at skumme væk, men det gik jo let nok, og så hældte jeg det op i en papirbeklædt bradepande.
Der skulle det så stå i nogle dage og tørre, inden det skulle skæres i små firkanter der blev vendt i perlesukker.
I dag har jeg så hentet en pakke i pakkeboksen - jeg kunne få æblekvæder ved at handle på nettet, fra Fuglebjerggaard - og der stod en meget dejlig duft ud af boksen da den lukkede op. Dem glæder jeg mig til også at forsøge mig med. Det må være helt anderledes at dømme ud fra aromaen.
- Line
