Igen har jeg digtet en pony, og jeg tænker at den skal hedde Jordbærblomst - den er rød og har hvide blomster som cutie mark.
Denne fik også et horn, her er der hæklet glimmertråd med i, men det ses kun svagt.
Manke og hale er lavet ved at trække garn gennem og slå knude på, og cutie market er broderet med garn. Freestylet, så måske ligner det ikke helt en jordbærblomst.
I hvert fald ser halsen mindre øgleagtig ud, og bagbenene er ikke længere end forbenene.
Der er ellers normalt altid en modtager når jeg hækler legetøj. Denne gang var det bare som et "indtil jeg finder ud af hvad jeg nu vil lave"-projekt, så jeg ved bare ikke helt hvad den skal bruges til. Den kan måske bare ryge ind i kassen med legetøj:)
- Line