Something's ROTTEN in the state of Denmark

Kort efter at jeg var blevet færdig med de to aber til min svigerinde, fandt hun og brormand ud af at de faktisk kendte en mere der godt kunne bruge en. Så selvom jeg ikke havde overvældende lyst til det, så tog jeg mig nu, endelig, tid til at lave endnu en abe. Og typisk nok kom jeg helt til tredjesidste omgang på det sidste ben (som er den sidste del jeg lavede) på det nøgle brunt garn, jeg havde liggende...

Nå, men nok om de ærgrelser. Den lokale garnpusher bestilte det gerne hjem til mig, og så er jeg lige vidt i forhold til at udrydde det garn.

Jeg fik dog smidt andre stumper ud for samme svigerinde var faldet for The Book Rat på supergurumi, og det var da en fornøjelse at lave noget der ingen tid tog og nærmest kun krævede nål for at fæstne ender.

Den første rotte fik lov at bo midlertidigt i en fjollet bog - de passer meget godt sammen.

Da det nu gik så hurtigt og nemt, besluttede jeg at lave en mere, men jeg var lidt nervøs for om der nu også var gråt garn til den. Derfor fik nr. to en stribe midtpå, og blev smallere om livet. Det betyder ikke så meget, når det nu skal indeni en bog alligevel.

Nr. to kom i en bog hvor personerne nok har været vant til rotter, men historien bestemt ikke er noget at grine af. Den var min mors yndlingsbog, og den er læst omtrent til laser.

(Den ser ret klemt ud allerede, den nederste)

Ja, også kunne jeg da også ligeså godt få brugt det lysegrå garn også. Den ligger her i Brick Lane (der også er en anbefalelsesværdig bog). Og så syntes jeg alligevel at det var lidt helligbrøde at smide sådan en rotte ind i en klassiker som Tine. Så tænker jeg at George og Lennie bedre kan tage det, selvom det bestemt heller ikke er en morsom historie. Men Lennie ville nok godt kunne lide den.

Og så var det så at svigerinden mindede mig om det jeg helt havde glemt: nemlig at hun gerne ville have en sort en. Og her havde jeg siddet og hakket mig igennem tre og tænkt: "Sorte rotter, de er for dystre. Minder for meget om den sorte død."

Men altså, en sort blev det også til. Og den fik lov at ligge i en bog jeg endnu ikke har læst, men som jeg synes er meget smuk.

Undervejs lavede jeg en hurtig oversættelse af opskriften, kun for bagefter ved et tilfælde at falde over en dansk udgave af mønsteret.
Men, eneste forskel er at jeg har brugt brugt hæklenål str. 2 og (surprise) bomuld 8/4.
Undervejs fik jeg altså udryddet to grå og en laksefarvet rest. Endnu noget at være lidt vild med.

Bogrotten er da sjov!

- Line

Den rare gamle bamsefar som alle børn jo kender

Den søde ventetid. Endelig skulle vi prøve en dreng (ja, jeg ved godt at jeg har to nevøer allerede, men jeg var ikke møj gammel da de kom til). Og så var man jo blevet lidt lun på Heidi Bears bamsebjørn. Mønsteret kan købes her.


Søster Britt har valgt farverne, (Mayflower 1st class fv 2010 (blå), 2001 (hvid) og 2081 (turkis)). og så lå garnet ellers og ventede på at jeg først skulle blive færdig med ponyerne og en tur til Skotland. Men SÅ kom jeg i gang. Den 24. juli, kun fire dage til termin og dermed ikke en jordisk chance for at have bamsen klar inden "Ib" landede.












Det var med nerverne nærmest uden på tøjet at jeg gik i gang, for opskriften er på langt over de tres sider - designeren er så også meget (som i MEGET, megaovergrundig) med at vise hvordan hver evig eneste blomst skal syes på.




















Den var så bare slet ikke så slem at lave. Blomsterne er ret simple, og jeg kom så hurtigt i gang med dem at jeg først bagefter så at designeren, efter instruktion i hvordan man laver blomsterne helt færdige, at man ikke skulle hækle den sidste omgang før man hæklede dem sammen. Jeg hæklede altså motiverne sammen med fastmasker i stedet for det som designeren flere gange hentyder til som skrækindjagende, nemlig at hækle dem sammen med stangmasker.
Jeg ved ikke hvad der er sværest, men det jeg endte med var i hvert fald ret ligetil.












82 blomster og variationer af blomsterne, og en masse montering, senere blev bamsebjørnen alligevel færdig. Mon klokken var et om eftermiddagen? Og den lille slubbert kom klokken to. Han ventede altså bare på at den skulle blive færdig, og jeg undskylder overfor min søster for at jeg ikke rubbede neglene noget mere...
















Bamsen (som den nybagte storesøster siger skal hedde Får, mens jeg krydser fingre for Ib) er blevet udstyret med sikkerhedsøjne - det har jeg aldrig prøvet før, og det var faktisk heller ikke planen. MEN da jeg så skulle købe passende knapper til øjne, havde de bamseøjne ved Stof2000. Og en bamsenæse, men den endte jeg med ikke at bruge.
Ja, og designeren fraråder at man laver bevægelige led med knapper hvis den er til småbørn. I stedet vil hun at man syer den fast... jeg havde dog held med at lave bevægelige led UDEN knapper. Blot seksdobbelt sytråd frem og tilbage nogle gange, og vupti! Bamsen Får/Ib kan både sidde og stå - helt uden hjælp.






Han er virkelig charmerende, men det burde han også være for han er dyr at lave.
Jeg købte fire nøgler mørkeblå og hvid, og to nøgler turkis (fulgte bare opskriften), og har nu to hele nøgler blå, to hele nøgler hvid og meget tæt på et nøgle turkis tilbage. Altså nok til en bamse mere.
Jeg slagtede et par strømpebukser og knæstrømper for at holde på fyldet. Og det vildeste med hensyn til forbrug, er næsten at der gik halvanden pose bamsefyld til! Og fem forskellige hæklenåle.
Bamsenålene (sådan nogle laaaange nogen) har jeg jo, så måske laver jeg bare ligeså langsomt en mere og prøver at sælge.


- Line

Flere ponyer

Hold da op! Det er snart to måneder siden der sidst er kommet noget nyt på denne blog! Det er nu ikke fordi jeg ikke har fået lavet noget, det er bare gået lidt langsomt...

Da min ene moster fik den Pinky Pie hun havde bestilt til sit barnebarn, fik min anden moster afgivet en bestilling på en pony til hver af sine tre små sønnedøtre. Hmm, og her troede jeg at jeg var færdig med ponyer...
Det er nu hyggeligt nok at lave dem, men noget af det sjove går ligesom af efterhånden. Det spændende ved at svinge nålene er jo om opskriften giver et ordentligt resultat, og det er vist afprøvet nu;)
Nuvel, der var jo stadig tre af de mest brugte ponyer tilbage (Rarity, Fluttershy og selvfølgelig Applejack), så det var ikke svært at beslutte hvilke jeg skulle lave, så jeg kom da også i gang med Applejack ret hurtigt... og gik så i stå.

I mellemtiden fik jeg så lavet en lille hæklet Luke Skywalker til min svogers fødselsdag, og jeg er også kommet temmelig langt (men altså endnu ikke helt i mål med) en taske i jute.
Nå ja, og så har jeg været en uge i Skotland. Hold da op, det var smukt - på trods af at vejret med skotternes egne ord var "a wee bit damp".

Efter turen til Skotland er ponyerne så blevet færdige, dog har Fluttershy ingen vinger fordi jeg løb tør for garn. Det huer mig ikke, men ifølge moster går det sagtens. Hendes piger er vist ikke så bidt af en gal pony som Musen (min ældste niece) er.

Applejacks hat måtte jeg forsøge mig med to gange. Den første var simpelthen for lille, så nummer to er hæklet i dobbelt garn. Man kan i øvrigt på de tre ponyer se at 8/4 garn ikke bare er 8/4 garn.
Applejack er hæklet i Stof og Stils 8/4 garn, Fluttershy i Safran fra Drops og Rarity er lavet i 8/4 garn fra Kvickly. Der er ret stor forskel på størrelsen, og jeg tror altså ikke at det kun er fordi jeg har hæklet med forskellig fasthed.

Til gengæld har jeg fundet en "smart" måde at lave manke og hale på! Synes jeg selv. Jeg har prøvet at skrive det ned nedenfor, men aner ikke om andre end jeg kan forstå det...

- Line

Manke:
Base: Lav 16 lm. 
Pandehår: I enden af "basen" fortsættes med *10 lm, fm tilbage. Slut med en km i den 16. lm i "basen"* Lav i alt fem strenge i enden af basen.
Herefter laves 40 lm og der hækles tilbage med 1 fm i hver, slut med en km i næste m i basen


. Lav 39 lm og hækl fm tilbage, slut af med km i næste m i strengen. Fortsæt på denne måde med at lave luftmasker og hækl tilbage, lav en lm mindre fr hver streng.

Hale:
3 lm. I den sidste laves tre strenge lm med fm tilbage. Hver skal være på 50 m. I næste lm af de 3 laves 3 strenge á 55 m, og i den første 3 strenge á 60 m.
Når halen syes på, placeres de længste strenge øverst.

Striber i alle retninger

Det sidste arbejde jeg blev færdig med, var ikke til mig selv. Det her er.

Jeg ligger stadig inde med en masse garn af forskellig slags, blandt andet en masse Drops Alpaca. Et billede i et blad gjorde mig opmærksom på denne cardigan med vendepinde. Det var bare ikke lige de farver jeg havde liggende - og heller ikke lige den farveholdning jeg ser mig selv i.
I stedet brugte jeg sort alpaca og Drops Delight i farven 07 (beige- blå) - men igen sidder jeg med garn tilovers. Opskriften siger 150 g af hver, men jeg brugte kun 2 nøgler... hvad skal jeg arme sjæl dog stille op!

Opskriften kom i bladet med en advarsel om at holde tungen lige i munden, men faktisk var ideen ikke så svær at fange. Jeg glemte dog knaphuller da jeg strikkede, men det passer mig fint at hækle en kant på alligevel - det er ligesom en pænere afslutning.

Striberne der går i alle mulige retninger og understreger taljen, er rigtig fine, synes jeg.

Og så er det der kryds (Drops kalder modellen Cross my Heart), også rigtig fint - selvom jeg ikke helt ved hvor de mon har lært anatomi henne.

Faktisk tog den ikke så lang tid at komme igennem, og hvis det ikke var fordi jeg nu har en, kunne jeg sagtens finde på at bruge resten af garnet på at lave en mere.

- Line

Fem små aber sad på en gren

Så fik jeg taget mig sammen til at få dem gjort færdig! I starten af februar gik jeg i gang med en samlebåndsopgave.

En kollega havde flere gange sagt at hun gerne ville have en hæklet abe, og så skrev min svigerinde at hun gerne ville "bestille" to... og så er der jo ikke langt til fire for at få brugt garnet op for en gangs skyld.
Nå, men jeg gik altså i gang og fik hæklet en hel masse. Indtil jeg løb tør for fyldevat i vinterferien...
Og så kom jeg bare ikke i gang igen, for jeg har følt mig noget brugt - måske skal jeg spise nogle flere rustne søm? (I mellemtiden har jeg nemlig oplevet at blive sendt hjem fra blodbanken pga. for lavt blodtal, ikke alarmerende lavt, men for lavt til at donere - og noget lavere end det normalt er.)
Det er ikke en gang fordi jeg har lavet en masse andet i den mellemliggende tid. Både strikkepinde og hæklenåle har ligget uvirksomme hen.

Den første hurdle kom faktisk allerede da jeg skulle købe garn. Normalt bruger jeg bare brugsens bomuldsgarn til hæklede tøjdyr, men der er ikke noget brunt garn i deres sortiment. I stedet fandt jeg Mayflower Cotton 8 i farven 1437, rødbrun, og 1438, beige, som faktisk gør det ret godt som abepels.

Efter fire uger hvor arbejdet faktisk bare har ligget og rodet på mit sofabord, fik jeg endelig taget mig sammen i går (palmesøndag). Det eneste jeg manglede, var benene og montering; og montering er bare noget af det mest kedelige! Særligt i de dele hvor der skulle ståltråd i! Det er ikke lykkedes mig at finde det som opskriften kalder elefanttråd, men det fungerer faktisk også ganske udmærket med det der ståltråd til havebrug, med sådan noget grønt plastik omkring.
Og så har jeg virkelig forsøgt ikke at overstoppe dem. De skal jo ikke "holde sig selv", så jeg ville undgå alt for mange kig til fyldet.

Endelig kan jeg så hilse velkommen til fire helt færdige abekatte, Kay Bojesen-stil.

Jeg må dog indrømme at jeg ikke helt forstår at der åbenbart er nogle der er helt tossede med at hækle dem. Det er ikke svært, bevares, men det er bare så kedeligt at hækle i brun:)

- Line

Fastelavn er mit navn

... og vikarerne på mit arbejde fik for længe siden den udmærkede ide at holde fastelavnsfest på skolen.
Jeg lod mig overtale til at tage med, og gik så i laaaang tid overvejede hvad jeg dog kunne klæde mig ud som - uden at skulle bruge alt for mange penge på det.

Det kom så til mig ret pludseligt, efter at have tænkt Mary Poppins og pirat, at det måtte være nemt at lave et Superwoman-kostume.
Faktisk er jeg glad for at søster Britts corsage-top lå helt oppe på loftet, så jeg ikke kom som sørøver, for dem var der flere af i forvejen.

Det blev altså til en blå t-shirt fra HM (50 kr), en rød dug i nervøs velour (70 kr) og rødt og gult filt (jeg snoldede for 12! kri Holbæks nye stofforretning).

Nederdelen var nem (bortset fra at stoffet var ganske forfærdeligt elektrisk). Klippet af i passende længde, syet sammen bagpå og bukket om så jeg kunne trække en elastik igennem rundt om livet.

Superwomans emblem blev klaret ved at printe et billede, klippe det ud og føre det over på filt. Gul som bundfarve, rød øverst, limet på. Det blev bare riet fast, så det er til at få af igen (t-shirten skulle jeg jo nok kunne bruge).
Kappen var også nem at lave. Passende længde, sat fast på t-shirten med læg og så en enkelt syning rundt.

Færdig med det!

Efter nogle timer med kappe på, måtte jeg sande det sande i Mrs. Hogensons "Ingen kapper!". Den hang jo i allevegne:)

Al min møje og besvær resulterede ikke i nogen præmie for bedste udklædning, men hvad... det går nok. Det var sjovt at lave.

- Line

Mæh, si'r det store får

Det forestiller jeg mig i hvert fald at det gør, men jeg ved ikke om islandske får også siger mæh...

Se, nogle gange hører jeg alligevel hvad andre siger. I efteråret havde jeg gæster (søster med familie), og søster endte med at sidde og bladre i et tillæg med strikkeopskrifter.
"Ih, den er fin!" sagde hun.

Jeg har faktisk selv haft kig på den bluse i lang tid, men det lykkedes mig først med det tillæg at finde den i en ikke-islandsk udgave.

Den er strikket op i Lett Lopi der er et islandsk garn (fra Istex, ligesom opskriften). Det var lidt omstændeligt at få det hjem da butikken jeg bestilte hos, kom til at sende en forkert kvalitet i første omgang. Men det lykkedes, og blusen var faktisk ret nem at strikke.
Garnet er lidt groft i det, så det er godt at det var den søster jeg lavede den til. Den går nok ikke uden nogen indenunder, i hvert fald.
Og så er det lige ved at der er garn til en mere.

Men smuk! det er den, og hun lød da også til at blive glad for den da hun fik den til fødselsdag. Så bliver det bare spændende om hun også kommer til at bruge den. Men sådan er det jo altid med de ting man laver til andre. Spændende om det kan bruges.

På en eller anden måde er det også en lidt farlig gave at lave, sådan noget hjemmelavet noget, for man lægger meget arbejde i det, og jeg bliver i hvert fald lidt nervøs for om  kendskabet til arbejdsindsatsen og omtanken i det, på en eller anden måde sætter modtageren lidt i en taknemmelighedsforlegenhed (nyt ord,  måske).

- Line