mandag den 18. august 2014

En lille hurtig kålorm

Jeg har haft en aften alene hjemme. Har egentlig haft hovedpine hele dagen, men jeg har sovet så meget, uden det har hjulpet stort, at jeg ikke kunne sove her til aften. Det har så frigjort mig til et lille hurtigt projekt.

Ud over det har jeg skrevet kladde til et indlæg om den sengerand, der har taget mange af mine aftener det sidste stykke tid, men jeg skal lige have taget nogle billeder af den, inden jeg kan offentliggøre det.

Aftenens projekt var en lille marionet i form af en kålorm, og den tog meget kort tid at lave.


Den er lavet af filtkugler, som er købt i Søstrene Grene til 10 kroner for en pose med 10 styk. Der var en pose med grønlige farver, som jeg købte to af, for jeg ville have 12 til kroppen. I forvejen havde jeg en rødlig kugle, som gør det ud for hoved.

Kunsten er ganske enkelt at sy kuglerne sammen til en streng. De må ikke trækkes for stramt sammen. Jeg brugte kinatråd til formålet. Kuglerne var slet ikke så hårde at stikke nålen igennem, som jeg havde hørt, så det er ikke umuligt, at jeg laver en bordskåner eller noget en anden gang.

Da ormen var syet sammen, bandt jeg et par snore i, som jeg bandt op på en pind. I mangel af bedre er det en spisepind.

Jeg har sat et par selvklæbende rulleøjne på, men de skal nok erstattes af nogle sting med sort tråd, for de er nok ikke så stor en kvælningsrisiko for Lillefisen.

Den færdige kålorm kan vandre af sted, og jeg glæder mig til at se, om Lillefisen synes, der er noget ved den.


- Britt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar