Bag bloggen gemmer der sig nemlig hele tre søstre med en fælles interesse og passion for alle de ting i livet, som gør os nærmest lykkelige.
Smukke ting og grimme ting, store ting og små ting. Hygge med familie, venner, hobbyer, hjem og arbejde.
Så det er det vi vil skrive om - altså de ting der får tiden til at gå.
Vi kalder vores blog for Nærmest Lökkelig, fordi det laver et godt ordspil med vores efternavn, Lökkegaard.
Men hvem er vi så?
Line er en årgang 1982 og er lærer. Hun er enormt dygtig med både hæklenål og strikkepinde og eksperimenterer lidt med underlige opskrifter af og til. Desuden bor hun for sig selv og har derfor masser af tid til at lave håndarbejde - også efter ønske fra familie og venner.
Anne er årgang 1985, gift og med to piger fra 2009 (Musen) og 2012 (Loppen). Arbejder på kontor og kæmper derhjemme for at få bare fem minutter ved symaskinen.
Britt er også årgang 1985 og er gift og har et bette liv derhjemme. Arbejder som lægesekretær. Britt har store mængder hjemmelavede kort på samvittigheden, laver flotte og lækre kager og sysler lidt med at lave smykker.
Her lige et lille billede fra den dag, vi lærte hinanden at kende...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar