
Nu er det snart påske, og påskepynt har jeg egentlig aldrig gjort så meget i. Det gjorde mor heller ikke, det er nok derfor.


Men, tilbage til det med påskepynten. Og kinderæg, eller i hvert fald de plastikæg der er indeni.

Påskelammet (som måske ligner en puddel mere end et lam) har jeg selv kreeret.
Jeg synes de er mæhgtig søde, så mon ikke der kommer flere til med tiden? Der kan også sættes en lille snor i så de kan hænge fra en gren (som jeg ikke har), eller der kan fyldes bom i.
- Line
Påskelam
Bomuld 8/4
Hæklenål nr. 2
Sorte perler
Et lillebitte stykke filt
Både top og bunde hækles efter devisen:
1. omg: 6 fm i magisk ring,
2. omg: 2 fm i hver (12 m)
3. omg: 1 fm, 2 fm i samme m omg. rundt (18 m)
4. omg: 2 fm, 2 fm i samme m omg. rundt (24 m)
5. omg: 6 omg. (top) eller 8 omg. (bund) uden udtagninger.
Luk af
For at gøre lammet uldent:
Hoved:
På 1. og 2. omg. hækles løkker, på 3. omg. hækles fm over de første 4 m, og løkker over resten. På de næste omg. øges der mens der laves løkker over løkker og fm over fm, dvs. 10 m fm og 14 m løkker.
Krop:
Der hækles løkker hele vejen rundt på 5-12 omg.
Snude:
To lm, 4 fm i første m og så en omg. med 2 fm i hver af de 4.