tirsdag den 3. januar 2017

Træk en gammel sweater på!

Men jeg foretrækker at trække denne nye, hjemmelavede sweater over hovedet:)



Sidste år... sidste jul... altså i 2015 strikkede jeg en kortærmet sweater til min ene søster som gave. Hun blev glad for den og er efter sigende også set i den:)



Der var næsten garn til en mere. I hvert fald i mønsterfarverne, så jeg bestilte mere af det sorte for at kunne strikke denne Strokkur efter en engelsk opskrift... (og finder den nu på dansk her). Hader når det sker, for selvom jeg godt kan læse en opskrift på engelsk, så er det nu engang nemmere at strikke på dansk;)
Det var faktisk ret svært at finde ud af hvilken størrelse, jeg skulle strikke. Jeg valgte den tredjemindste, den der i den danske opskrift er str. S, og den sidder faktisk/heldigvis fint.

For at være ærlig var jeg lidt nervøs ved garnet. Når man sidder med det, virker det ret råt - som om det kunne kradse gevaldigt - men efter at være blevet strikket op og vasket (forsigtigt) en enkelt gang, er det faktisk slet ikke så galt. Faktisk kløede det slet ikke da jeg havde den på.






Garnet er jo i øvrigt det der står i opskriften: Lett Lopi fra Istex i farverne 0059 -black, 0058-dark grey heather, 0054-ash heather, 0051-white.











Da jeg har valgt at graduere farverne fra mørk til lys, fremstår mønstret ikke så tydeligt i min udgave, men jeg kan faktisk godt lide det alligevel.
Og fordi den er hurtigt strikket på p. 4½, er det lige før jeg kunne have lyst til at strikke en mere...


- Line

I bløde bamsearme kan man putte sig...

Da jeg i august blev moster til en bette dreng (der med hans storesøsters ord er "sød, og spiser og spiser hele tiden", og derfor er vokset gevaldigt siden), hæklede jeg en bamse og fik så meget garn til overs at der snildt er til en mere. Jeg smækkede det på fb for at se om nogen var interesserede i sådan en - og en gammel gymnasiekammerat bed på. Hun ventede så bare en lille pige, og derfor købte jeg nyt garn i stedet. Det blev til Drops Fabel i farverne natur (fv. 100), rosa (fv. 109) og rød (fv. 106).






Sådan en bamse består at mere end firs blomster. De fleste er her... da jeg kom i gang med at sy sammen, viste det sig at jeg havde glemt at fødder har både over- og underside.








Der er en del montering, men det kunne måske undgås hvis jeg havde mod på at følge den vejledning der er i opskriften. Ifølge opkriften skal man nemlig hækle sammen undervejs... jeg vælger så bare at hækle sammen med fastmasker bagefter i stedet. Og det fungerer egentlig fint.
Hovedet ligger fint i hånden, og bamsen ender med at være ca. ½ meter høj.


Det er lidt besværligt at samle bamsens lemmer... der skal trækkes hårdt i garnet der syes sammen med, og syes frem og tilbage mange gange.
Jeg har valgt sikkerhedsøjne (det var jo en lille størrelse der skulle have den), og har måske ikke fået formet hovedet helt som designeren tænkte, men det gør nu ikke noget, gør det?


Den lille endte med at komme for tidligt, så bamsen kom for sent. Men den blev da sendt med posten, (vi kunne simpelthen ikke få det til at passe med en personlig overrækkelse, desværre) - og hold da op det var dyrt! Tror jeg vil overveje en anden måde en anden gang.

Så nu har jeg altså sluppet denne også (tilbage i oktober), men har altså stadig garn nok til en blå:)

- Line

Hvem si’r man ska’ ha’ slips og briller

Tju bang chokolademand! I sommer fik jeg en lækker lille (stor) nevø. Han er rund og trind og med elastikker alle de rigtige steder - og så er han rødhåret!
Min morfar var rødhåret, og min mor lovede ham fire rødhårede dattersønner, men gav ham tre lyshårede piger i stedet. Men NU kunne min søster altså, 18 år efter Morfars og syv år efter mors død, levere en rødhåret knajt.

Denne rødhårede knajt skal døbes, i familiens overleverede 36 år gamle, hæklede dåbskjole som min Mormor lavede da min søde kusine Tove skulle døbes.
Sådan et gammel stykke tøj har været rundt omkring, halvt forsvundet, fordoblet og lånt ud, og vores bette knajt er nummer jeg-ved-ikke-hvor-mange der skal døbes i den. Han skal jo selvfølgelig ikke have den på hele dagen, så derfor har hans mor bestilt et hæklet slips efter KreaManias opskrift.

Meget meget let at lave, jeg tror ikke at det tog en time. At knægten så endte med heller ikke at have det på en hel time, er noget helt andet. Han sov sig fra langt det meste af festen, det lille (store) pus.

- Line

tirsdag den 16. august 2016

Something's ROTTEN in the state of Denmark

Kort efter at jeg var blevet færdig med de to aber til min svigerinde, fandt hun og brormand ud af at de faktisk kendte en mere der godt kunne bruge en. Så selvom jeg ikke havde overvældende lyst til det, så tog jeg mig nu, endelig, tid til at lave endnu en abe. Og typisk nok kom jeg helt til tredjesidste omgang på det sidste ben (som er den sidste del jeg lavede) på det nøgle brunt garn, jeg havde liggende...


Nå, men nok om de ærgrelser. Den lokale garnpusher bestilte det gerne hjem til mig, og så er jeg lige vidt i forhold til at udrydde det garn.

Jeg fik dog smidt andre stumper ud for samme svigerinde var faldet for The Book Rat på supergurumi, og det var da en fornøjelse at lave noget der ingen tid tog og nærmest kun krævede nål for at fæstne ender.

Den første rotte fik lov at bo midlertidigt i en fjollet bog - de passer meget godt sammen.


Da det nu gik så hurtigt og nemt, besluttede jeg at lave en mere, men jeg var lidt nervøs for om der nu også var gråt garn til den. Derfor fik nr. to en stribe midtpå, og blev smallere om livet. Det betyder ikke så meget, når det nu skal indeni en bog alligevel.


Nr. to kom i en bog hvor personerne nok har været vant til rotter, men historien bestemt ikke er noget at grine af. Den var min mors yndlingsbog, og den er læst omtrent til laser.



(Den ser ret klemt ud allerede, den nederste)

Ja, også kunne jeg da også ligeså godt få brugt det lysegrå garn også. Den ligger her i Brick Lane (der også er en anbefalelsesværdig bog). Og så syntes jeg alligevel at det var lidt helligbrøde at smide sådan en rotte ind i en klassiker som Tine. Så tænker jeg at George og Lennie bedre kan tage det, selvom det bestemt heller ikke er en morsom historie. Men Lennie ville nok godt kunne lide den.


Og så var det så at svigerinden mindede mig om det jeg helt havde glemt: nemlig at hun gerne ville have en sort en. Og her havde jeg siddet og hakket mig igennem tre og tænkt: "Sorte rotter, de er for dystre. Minder for meget om den sorte død."

Men altså, en sort blev det også til. Og den fik lov at ligge i en bog jeg endnu ikke har læst, men som jeg synes er meget smuk.


Undervejs lavede jeg en hurtig oversættelse af opskriften, kun for bagefter ved et tilfælde at falde over en dansk udgave af mønsteret.
Men, eneste forskel er at jeg har brugt brugt hæklenål str. 2 og (surprise) bomuld 8/4.
Undervejs fik jeg altså udryddet to grå og en laksefarvet rest. Endnu noget at være lidt vild med.

Bogrotten er da sjov!

- Line





søndag den 7. august 2016

Den rare gamle bamsefar som alle børn jo kender




Den søde ventetid. Endelig skulle vi prøve en dreng (ja, jeg ved godt at jeg har to nevøer allerede, men jeg var ikke møj gammel da de kom til). Og så var man jo blevet lidt lun på Heidi Bears bamsebjørn. Mønsteret kan købes her.


Søster Britt har valgt farverne, (Mayflower 1st class fv 2010 (blå), 2001 (hvid) og 2081 (turkis)). og så lå garnet ellers og ventede på at jeg først skulle blive færdig med ponyerne og en tur til Skotland. Men SÅ kom jeg i gang. Den 24. juli, kun fire dage til termin og dermed ikke en jordisk chance for at have bamsen klar inden "Ib" landede.












Det var med nerverne nærmest uden på tøjet at jeg gik i gang, for opskriften er på langt over de tres sider - designeren er så også meget (som i MEGET, megaovergrundig) med at vise hvordan hver evig eneste blomst skal syes på.




















Den var så bare slet ikke så slem at lave. Blomsterne er ret simple, og jeg kom så hurtigt i gang med dem at jeg først bagefter så at designeren, efter instruktion i hvordan man laver blomsterne helt færdige, at man ikke skulle hækle den sidste omgang før man hæklede dem sammen. Jeg hæklede altså motiverne sammen med fastmasker i stedet for det som designeren flere gange hentyder til som skrækindjagende, nemlig at hækle dem sammen med stangmasker.
Jeg ved ikke hvad der er sværest, men det jeg endte med var i hvert fald ret ligetil.












82 blomster og variationer af blomsterne, og en masse montering, senere blev bamsebjørnen alligevel færdig. Mon klokken var et om eftermiddagen? Og den lille slubbert kom klokken to. Han ventede altså bare på at den skulle blive færdig, og jeg undskylder overfor min søster for at jeg ikke rubbede neglene noget mere...
















Bamsen (som den nybagte storesøster siger skal hedde Får, mens jeg krydser fingre for Ib) er blevet udstyret med sikkerhedsøjne - det har jeg aldrig prøvet før, og det var faktisk heller ikke planen. MEN da jeg så skulle købe passende knapper til øjne, havde de bamseøjne ved Stof2000. Og en bamsenæse, men den endte jeg med ikke at bruge.
Ja, og designeren fraråder at man laver bevægelige led med knapper hvis den er til småbørn. I stedet vil hun at man syer den fast... jeg havde dog held med at lave bevægelige led UDEN knapper. Blot seksdobbelt sytråd frem og tilbage nogle gange, og vupti! Bamsen Får/Ib kan både sidde og stå - helt uden hjælp.






Han er virkelig charmerende, men det burde han også være for han er dyr at lave.
Jeg købte fire nøgler mørkeblå og hvid, og to nøgler turkis (fulgte bare opskriften), og har nu to hele nøgler blå, to hele nøgler hvid og meget tæt på et nøgle turkis tilbage. Altså nok til en bamse mere.
Jeg slagtede et par strømpebukser og knæstrømper for at holde på fyldet. Og det vildeste med hensyn til forbrug, er næsten at der gik halvanden pose bamsefyld til! Og fem forskellige hæklenåle.
Bamsenålene (sådan nogle laaaange nogen) har jeg jo, så måske laver jeg bare ligeså langsomt en mere og prøver at sælge.


- Line


onsdag den 20. juli 2016

Flere ponyer

Hold da op! Det er snart to måneder siden der sidst er kommet noget nyt på denne blog! Det er nu ikke fordi jeg ikke har fået lavet noget, det er bare gået lidt langsomt...

Da min ene moster fik den Pinky Pie hun havde bestilt til sit barnebarn, fik min anden moster afgivet en bestilling på en pony til hver af sine tre små sønnedøtre. Hmm, og her troede jeg at jeg var færdig med ponyer...
Det er nu hyggeligt nok at lave dem, men noget af det sjove går ligesom af efterhånden. Det spændende ved at svinge nålene er jo om opskriften giver et ordentligt resultat, og det er vist afprøvet nu;)
Nuvel, der var jo stadig tre af de mest brugte ponyer tilbage (Rarity, Fluttershy og selvfølgelig Applejack), så det var ikke svært at beslutte hvilke jeg skulle lave, så jeg kom da også i gang med Applejack ret hurtigt... og gik så i stå.


I mellemtiden fik jeg så lavet en lille hæklet Luke Skywalker til min svogers fødselsdag, og jeg er også kommet temmelig langt (men altså endnu ikke helt i mål med) en taske i jute.
Nå ja, og så har jeg været en uge i Skotland. Hold da op, det var smukt - på trods af at vejret med skotternes egne ord var "a wee bit damp".


Efter turen til Skotland er ponyerne så blevet færdige, dog har Fluttershy ingen vinger fordi jeg løb tør for garn. Det huer mig ikke, men ifølge moster går det sagtens. Hendes piger er vist ikke så bidt af en gal pony som Musen (min ældste niece) er.


Applejacks hat måtte jeg forsøge mig med to gange. Den første var simpelthen for lille, så nummer to er hæklet i dobbelt garn. Man kan i øvrigt på de tre ponyer se at 8/4 garn ikke bare er 8/4 garn.
Applejack er hæklet i Stof og Stils 8/4 garn, Fluttershy i Safran fra Drops og Rarity er lavet i 8/4 garn fra Kvickly. Der er ret stor forskel på størrelsen, og jeg tror altså ikke at det kun er fordi jeg har hæklet med forskellig fasthed.


Til gengæld har jeg fundet en "smart" måde at lave manke og hale på! Synes jeg selv. Jeg har prøvet at skrive det ned nedenfor, men aner ikke om andre end jeg kan forstå det...

- Line



Manke:
Base: Lav 16 lm. 
Pandehår: I enden af "basen" fortsættes med *10 lm, fm tilbage. Slut med en km i den 16. lm i "basen"* Lav i alt fem strenge i enden af basen.
Herefter laves 40 lm og der hækles tilbage med 1 fm i hver, slut med en km i næste m i basen


. Lav 39 lm og hækl fm tilbage, slut af med km i næste m i strengen. Fortsæt på denne måde med at lave luftmasker og hækl tilbage, lav en lm mindre fr hver streng.

Hale:
3 lm. I den sidste laves tre strenge lm med fm tilbage. Hver skal være på 50 m. I næste lm af de 3 laves 3 strenge á 55 m, og i den første 3 strenge á 60 m.
Når halen syes på, placeres de længste strenge øverst.

søndag den 24. april 2016

Striber i alle retninger

Det sidste arbejde jeg blev færdig med, var ikke til mig selv. Det her er.


Jeg ligger stadig inde med en masse garn af forskellig slags, blandt andet en masse Drops Alpaca. Et billede i et blad gjorde mig opmærksom på denne cardigan med vendepinde. Det var bare ikke lige de farver jeg havde liggende - og heller ikke lige den farveholdning jeg ser mig selv i.
I stedet brugte jeg sort alpaca og Drops Delight i farven 07 (beige- blå) - men igen sidder jeg med garn tilovers. Opskriften siger 150 g af hver, men jeg brugte kun 2 nøgler... hvad skal jeg arme sjæl dog stille op!

Opskriften kom i bladet med en advarsel om at holde tungen lige i munden, men faktisk var ideen ikke så svær at fange. Jeg glemte dog knaphuller da jeg strikkede, men det passer mig fint at hækle en kant på alligevel - det er ligesom en pænere afslutning.


Striberne der går i alle mulige retninger og understreger taljen, er rigtig fine, synes jeg.


Og så er det der kryds (Drops kalder modellen Cross my Heart), også rigtig fint - selvom jeg ikke helt ved hvor de mon har lært anatomi henne.


Faktisk tog den ikke så lang tid at komme igennem, og hvis det ikke var fordi jeg nu har en, kunne jeg sagtens finde på at bruge resten af garnet på at lave en mere.

- Line