onsdag den 30. september 2015

Daaaaa-da-da-da-da-da-da-da'-da-da-daaaaa

Hmm, en rent instrumental melodi: Ravels Bolero, for jeg har lavet mig en bolero af Drops Alpaca.



Jeg har, også denne gang, haft arbejdet liggende længe og gået lidt til og fra. Men en god gang uld til om skuldrene når det nu bliver koldt i det, det er ikke at kimse af. Og så det dejligt bløde garn! Vild med det, det er hvad jeg er.

Boleroen er strikket efter denne opskrift i str. m.

Opskriften på hjemmesiden var på en kortærmet bolero, men jeg ville gerne have længere ærmer og har derfor lavet ærmer efter denne opskrift:
Slå 48 m op på pind 3,5 og strik 8 pinde glat og 1 p ret fra vr-siden. 
Fra 12. p tages 1 m ud i hver side på hver 6. p i alt 9 gange. 
Herefter tages 1 m ud i hver side på hver 4.p i alt 6 gange - der er nu 78 m. 
Strik 2 cm og luk af til ærmekuppel i hver side på hver anden pind: 3 m 1 gang, 2 m 4 gange og 1 m 6 gange. Videre lukkes der 2 m af i hver side 4 gange, derefter lukkes 3 m 1 gang i hver side. 
Luk de resterende masker af.

Ud over de længere ærmer vil den opmærksomme betragter også se at jeg har undladt at strikke en kant i en anden farve - ganske simpelt fordi jeg ikke ville have et nøgle liggende hvor jeg kun havde brugt den smule.

Boleroen skal lukkes med en broche, og så sidder den rigtig flot til.
På billedet er to bud - begge arvestykker. Sommerfuglen fik min mor af min farmor og farfar for mange år siden, og jeg var så heldig at få lov at vælge den i mors smykkeskrin. Den anden kommer fra min far - hvor han har den fra, skal jeg ikke kunne sige, men pæn er den.

Men nu kan kulden bare komme an!

- Line

mandag den 14. september 2015

Fly me to the moon

SÅ tror jeg heller ikke jeg gider at lave flere ponyer sådan foreløbig! Altså, de er jo nemme nok, egentlig, men det bliver sådan lidt det samme om og om igen.

Inden sommerferien bestilte min kollega jo to ponyer, den ene måtte gerne være Celestia. Så jeg gik i gang med Knitoneawesome's udgave, men opdagede hurtigt at den tog noget længere tid at klare end dem jeg før havde lavet. Hun fik derfor lov at ligge mens jeg lavede den mindre - som i øvrigt startede sit samvær med min kollegas datter med at komme i fængsel fordi storesøsteren var misundelig.



Den store Celestia blev færdig til Musens fødselsdag sidst i august, og jeg syntes at Loppen også skulle have en. Spørgsmålet var om det skulle være en Twilight Sparkle i prinsesseudgave, eller om hun skulle have en af de rigtige prinsesser. Det blev så en af de rigtige. Prinsesse Luna.



Til en af de "store" prinsesser går der næsten to nøgler 8/4-bomuld bare til krop og vinger. Manke og hale tager også godt fra, så der er meget arbejde i dem.

Begge ponyer har fået similistene på deres kroner (noget der i hvert fald begejstrede Musen), og deres cutie marks er lavet af filt. Det er øjnene i øvrigt også, filt malet med hobbylak - jeg har ikke så meget lyst til at kaste mig ud i at brodere dem på.

Men altså, nu kan Luna bare stå og vente til lørdag hvor hun flytter hjem til Loppen og sin storesøster. (Og bare rolig, hverken Loppen eller Musen tjekker bloggen!)

- Line

tirsdag den 1. september 2015

Dit røde hybenhjerte


Ja, nu er det så september. Vi har gang i den første efterårsdag, og hold da op! Vi siger velkommen til efteråret med et brag. Sikke det dog buldrede i nat.

Det var noget helt andet for de der par uger siden da jeg (som sædvanlig) var tidligt oppe og kørte en tur ned til vandet for at plukke hyben. Da var det varmt og lækkert solskinsvejr.

Jeg kom hjem med godt et kilo hyben. Det gik meget hurtigt at plukke dem, til gengæld tog det en evighed at få dem renset. Der var kerner over det hele, men færdig blev jeg dog - heldigvis med lidt hjælp fra min stedfar der lige var forbi for at få noget hjælp med noget andet.

Da så først bærrene var renset, kom de i en gryde med ½ liter vand, saft og revet skal af 2 økologiske citroner, og en flækket vanillestang. Da det havde kogt i ca. 20 minutter, tilsatte jeg ½ brev blå melatin og omtrent 100 g sukker og lod det koge yderligere 20 minutter. Så skummede jeg det (der var ikke meget at komme efter), tilsatte atamon og hældte på skoldede glas.



Resultatet af de mange anstrengelser blev 4 glas hybensnask, som det siden blev kaldt, der smager helt vildt godt på en ostemad.
Jeg har nu kun et glas tilbage, da de andre tre allerede er foræret bort.

- Line