Dukkebørn

Meget kan man kalde mine børn, men dukkebørn er nu ikke lige så rammende.  Så mens storesøster hækler og hækler har mellemstykket her kastet sig over den i blogland så populære syssel med at lave dukker. Så får vi da nogle dukkebørn i huset.

Jeg startede egentlig fordi jeg en dag ved en tilfældighed faldt over de fantastiske dukker, som Tusindfryd og Smilerynker laver, og besluttede at sådan en kunne Musen ikke leve uden. Indtil jeg så prisen. De er helt sikkert pengene værd, jeg havde bare ikke råd.
Så tog jeg et laaaaaaangt tilløb og prøvede at lave en selv.
Mine første forsøg får I at se en anden dag, men her skal I se de tre, som jeg har lavet lige for nylig til tre små babypiger.

Da jeg flashede mine første forsøg på facebook fik jeg nemlig et par bestillinger, og større skulderklap kan man vel næppe forestille sig.
Ikke for det, for der er da rum til forbedring, men jeg er alligevel ret stolt af resultatet, da jeg har konstrueret mønstret næsten selv (med hjælp fra Tusindfryds bog og Camilla fra Celinas Verden).
Den første babydukke jeg lavede var egentlig til Loppen, men den har Musen nu så fuldstændigt adopteret at jeg må lave en ny til Loppen.
Men det venter lige en dag eller to, nu jeg lige har syet så mange.