Se hvad jeg kan!

En af de tusind grunde til at jeg savner vores mor er, at det ville have været fantastisk at se alt det tøj hun ville have syet til Musen. Vi gik stort set kun i hendes hjemmesyede tøj da vi var børn, og jeg havde lidt håbet det samme for mine børn. Sådan skulle det ikke være.
Men lidt efter lidt voksede lysten så frem til selv at prøve at sy, og jeg arvede min mors symaskiner.
Så stødte jeg på muren, kan man vel sige. For på alle de blogs jeg læste rundt omkring var der en ting der gik igen, nemlig frustrationer over at sy i jersey, og nu var det jo netop jerseystof jeg havde set mig lun på fordi det er praktisk til børnetøj til hverdag. Så jeg gik i rigtig lang tid og turde ikke rigtig gå i gang, for er der en ting jeg hader, så er det nederlag.
På den anden side hader jeg også at give op på forhånd, så jeg købte lidt billig jersey hos Stof og Stil, fandt lidt rib i mors gemmer, tegnede et mønster af fra en Småfolk-kjole og voila!
Det gik superhurtigt og var faktisk slet ikke svært. Ingen bølgede sømme og hvad jeg ellers havde frygtet. Ok, sammensyningen på ribkanten i halsen er tydeligvis skævt placeret, og set fra vrangen er den ingen skønhed. Men jeg er ret stolt af mit første forsøg.
Så hvad kan man lære af det? Næste gang tror jeg bare jeg kaster mig ud i det og lader være med at tage sorgerne på forskud.

Gad vide om Musen vil have den på i børnehave i morgen?

Uuuh, og så skal mor her shoppe superflotte jerseystoffer hos Malika og Rosa!

/Anne