Og se, den ligger og vinker!
Man siger, at den kommer til verden omkring d. 11. januar næste år - nu må vi se, hvornår sådan en fims vil have fødselsdag.
Det var en ret så fantastisk oplevelse at blive skannet. Jeg var forberedt på at det ville være stort, men slet ikke forberedt på hvor underligt det ville være at se på skærmen, hvordan den lå og svømmede rundt, uden at man kan mærke det mindste til det.
Eller mærke til og mærke til ... Jeg har mærket rigeligt til graviditeten, skulle jeg hilse og sige! Jeg har været dødeligt træt og haft virkelig meget kvalme - et par dage har jeg måttet hilse på en busk lige ved siden af busstoppestedet på mit arbejde - jeg tror aldrig jeg kommer til at se på den busk med helt samme øjne igen.
Jeg gik og jokede med, at lørdag (som i lørdags) gik jeg ind i andet trimester, og at jeg dermed forventede, ja forventede, at kvalme, hovedpine og træthed var et overstået kapitel. Jeg havde altså ikke lige troet det selv, men indtil videre ser det ud til at holde meget godt. Rimelig vildt alligevel, hvis det holder.
Der er halvanden måned til næste skanning, og jeg glæder mig. Både gemalen og jeg vil rigtig gerne vide kønnet, så vi virkelig kan komme i gang med forberedelserne - med værelse og den slags. Så må vi også se, hvad Line kan finde på at strikke af svøb. Og hvad Anne vil gøre, hvis det bliver en dreng, som jo af gode grunde ikke skal have en dukke!
Nå, det var endnu et indlæg fra mig, der ikke siger spor om min fingerfærdighed - men et stort projekt er det nu alligevel, og det forklarer ret godt, hvorfor jeg har været for doven til at være kreativ det sidste stykke tid. Vi må se, om næste indlæg bliver med noget håndarbejde af en slags.
/Britt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar