lørdag den 28. september 2013

Æbler lyser rødt på træernes grene


Høsten går ind. Eller, det vil jo egentlig sige: høsten er endt. Æblehøsten sætter ind, og jeg var meget produktiv i sidste weekend.

En ting er at lave æblemos af de helt almindelige æbler, noget helt andet er at plukke de der paradisæbler som Mor altid sagde var for sure til at man kunne bruge dem til noget - eller også var det bare for sure til at spise. (Det er længe siden jeg rendte rundt  på Vestvolden og undrede mig over det, nemlig.)

De blev så smidt i en gryde med en smule vand for at koge i en times tid. Så blev de godt udkogte æbler moset gennem en sigte og mosen hældt i et viskestykke der hang i timevis og dryppede en fin lyserød saft ned i en skål. Saften blev kogt endnu en gang, tilsat sukker og hældt på atamon-skyllede glas. Og voila!
- Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar