onsdag den 11. september 2013

Purpursort står hylden


Her efter mine udfoldelser med Tørsleffs guide udi grøn syltning føler jeg mig lidt som Alice i Eventyrland der står overfor alle de flasker der hver især siger at hun skal starte med dem.

Hos vores rare papfar er naboens hyldetræer blevet ret store og hænger ind over flisegangen om til haven. De sidste par efterår har jeg tænkt at det kunne være sjovt at bruge dem til noget. På søndagens tur til Ikea blev der så købt flasker, og tirsdag da jeg kom hjem, havde samme papfar plukket en spandfuld af de smukke purpursorte bær. Og så kunne vi gå i gang.


Bærrene blev ribbet (som det hedder i opskriften), og vi stod med godt to kilo i en skål.

I papfars have er der et æbletræ. Æblerne er måske ikke helt modne endnu, men eftersom det skulle være sure æbler var det jo helt fint. Ud med kernehuset, skæres i mindre stykker og så op i gryden sammen med bærrene og en tosset lille mængde vand.


Ret hurtigt blev æblerne pink! Det så ret firser-agtigt ud. 

Og så skulle det sies, og koges, og sies og koges... puha. Det endte jo med at tage hele dagen.

Men endelig kunne vi tilføje sukker og citronsyre og hælde på flasker. Og det smager mums!

Og så stod jeg jo så der og følte mig som Alice.
 
- Line




Ingen kommentarer:

Send en kommentar