Jeg har gået og tygget på den længe (sådan i overført betydning, naturligvis, eftersom garn ikke smager godt), men blev så enig med mig selv om at den lysegrønne jeg havde liggende, måtte være passende.
Faktisk faldt jeg selv for den lille fyr for lang tid siden, gemte opskriften, men undlod at lave den fordi der skulle alt muligt mærkeligt til, mente jeg. Ved nærmere eftersyn var det jo bare tre farver filt, broderegarn og perler...
Selve hækleriet tog bare en aftens tid. Og så gik jeg i stå igen, temmelig meget i vildrede over hvor jeg dog skulle finde hobbyfilt henne. At bestille over nettet, med porto til følge, virkede som lidt for meget, men så kom jeg i tanker om at Britt jo havde lusket Mors kasse med filt med hjem.
Og hun ville godt dele lidt ud af det!
I går hentede jeg det så, filten - og fik en rigtig hyggelig eftermiddag og aften i tilgift fordi Britt havde bagt Bedstemor Ands æblekage (som jeg har hørt meget om, men ikke smagt før i går). Og så blev jeg budt på medister, og hvor tit får man lige det?
Nå, tilbage til dragen. Det drillede lidt, det med at lime garnstumper fast; det tørrer langsomt. Munden blev lidt større end på forlægget, men ikke desto mindre synes jeg godt jeg kan være bekendt at have den med til Annes svigermor i morgen når vi skal til Loppens toårs-fødselsdag. To år!
Jeg tror faktisk også godt at jeg kan lave en mere en gang. Jeg skal bare huske at sige at den ikke er legevenlig.
- LineP.S. Selvom jeg sagde til søs' svigermor at jeg ikke ville have noget for den, har hun alligevel, her et par uger senere, købt chokolade til mig. Og hvem siger nej til chokolade? Loppen gør i hvert fald ikke, hun var lige ved at beholde det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar