Bedstemor Ands æbletærte

Vi kender den alle sammen: Tærten, der står dampende i det åbne vindue, så svage sjæle i miles omkreds (Anders And, Fætter Guf og til tider Rip, Rap og Rup) fristes til alverdens gale streger, for at få fingre i den. Den må bestemt være verdens bedste æbletærte.

For nogle år siden faldt jeg over en opskrift, som skulle være Bedstemor Ands egen opskrift på æbletærte. Der er mange af de opskrifter rundt omkring på nettet, og afvigelserne er minimale. Hvor opskriften kom på skrift første gang, tør jeg ikke sige, så jeg tillader mig at bringe den her uden kildeangivelse.

Dej:
200 g blødt smør
300 g hvedemel
100 g sukker
1 æg

Smørret skæres i små tern, som smuldres med mel og sukker til blandingen ligner reven parmesan. Derefter samles dejen med ægget. Dejen deles i to cirka lige store portioner og trilles til kugler. Kuglerne trykkes flade, og de skal herefter ligge i køleskabet i mindst en time.
Jeg plejer at gøre den ene portion lidt større end den anden, for de skal være til hhv. bund og låg, og bunden skal jo også dække tærteformens sider.
De to dejportioner plejer jeg at lægge på et par stykker madpapir på en tallerken, som jeg dækker med husholdningsfilm. På den måde undgår jeg, at de klistrer fast på underlaget i køleskabet.

Fyld:
5-6 æbler - må faktisk gerne være lidt syrlige
Saft af en halv citron
125 g sukker
2½ spsk. hvedemel
1/4 tsk. reven muskat (evt. mindre for en mere neutral smag, hvis man vil)
40 g smør

Æblerne skrælles, udkernes og skæres i både på 2-3 mm i tykkelsen. Æblerne vendes herefter i citronsaft.
Smuldr smørret med mel, sukker og muskat, og bland sammen med æblerne.

Efter mindst en time på køl rulles dejen ud til bund og låg. Bunden lægges i en smurt tærteform, og fyldet fordeles jævnt derpå. Herefter lægges låget på, og kanterne trykkes forsigtigt sammen med en gaffel. Evt. overskydende dej skæres af. Der skal skæres fire store revner i låget, så dampen fra fyldet kan komme ud, når tærten bages.
Tærten pensles med vand og drysses med lidt rørsukker - ifølge opskriften, men lige den del glemmer jeg altid, og den smager udmærket alligevel.

Tærten skal have 40-45 minutter ved 200° på ovnens midterste rille.

Tærten smager allerbedst, når den stadig er lidt lun, og så skal den serveres med creme fraiche til. Mmmm!

Jeg er sikkert ikke den eneste, der engang imellem har besvær med tærtedej. Da jeg bagte denne gang, var det længe siden, jeg sidst havde lavet tærte, og jeg havde glemt alt om, hvordan jeg plejer at gøre, hvilket resulterede i, at bunden gik helt galt. Toppen gik meget bedre, fordi jeg lige havde dummet mig én gang.
Det jeg plejer at gøre er, at jeg sørger for rigeligt med mel på både bordet, kagerullen og oversiden af dejen. Når jeg så begynder at rulle dejen ud, sørger jeg for at vende den tit og ofte, mens jeg hele tiden sørger for godt med mel, så den aldrig klistrer fast. Undervejs sørger jeg selvfølgelig også for at reparere de revner, der opstår i kanten af dejen.
Den allersværeste del er selvfølgelig at få dejen fra bordet til formen, og der har jeg desværre ingen gode råd. Det plejer bare at lykkes ret godt, og ellers må man lave lidt småreparationer.

Jeg synes selv, at den her kage er al besværet værd, for den tager ærlig talt noget tid at lave. Den skal bare gerne opleves mindst en gang hvert efterår. Line havde aldrig smagt den før i går, fordi hun bare aldrig har været i nærheden, når jeg lavede den. Derfor tænkte jeg, at jeg var nødt til at lave den, da hun meldte sin ankomst til te, fordi hun skulle have filt til sin lykkedrage.

- Britt