tirsdag den 6. januar 2015

Fire strømper uden fod

Et nyt år betyder nye projekter at have det sjovt med. I dette tilfælde 24 strømper uden hæl.


Dette års første lille projekt var hurtigt overstået, men som med så mange andre ting har jeg taget tilløb længe. Mine pindestole har fået sokker på!
Lige inden jul havde Coop's webshop tilbud på FDB-møbler, så jeg fik hjemkøbt en spisebordsstol mere, så jeg nu har tre af hver. Jeg har altid kørt den med filtpuderne under benene, men ville bare for sjov lave strømper - i 8 forskellige farver, tre af hver!

Jeg har selv strikket opskrifterne sammen; jeg tænkte at det kunne jeg nok lige klare, for jeg er ellers slet ikke klar til selv at finde på.

Sokkerne blev hæklet i bomuld 8/4 på nål nr. 3,5 efter følgende:

FDB, Volther, J46
1. omg: 6 fm i en magisk ring
2. omg: 2 fm i hver m omgangen rundt (12 m)
3. omg: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* omgangen rundt (18 m)
4. omg: *5 fm, 2 fm i næste m* i alt 3 gange. Luk m km i første m (bagerste maskeled) af forrige omgang. (21 m)
5. omg: 2 lm herefter 20 stm i bagerste maskeled omgangen rundt. Luk med km i den øverste luftmaske
6.-8. omg: stm i hver maske (husk at starte med 2 lm og at lukke med km).
9. omg: km hele vejen rundt. Luk af.


FDB, Mogensen, J39:
1. omg: 6 fm i en magisk ring
2. omg: 2 fm i hver m omgangen rundt (12 m)
3. omg: *1 fm i første3 m, 2 fm i næste m* omgangen rundt (15 m)
4. omg: 2 lm herefter 14 stm i bagerste maskeled omgangen rundt. Luk med km i den øverste luftmaske
5.-7. omg: stm i hver maske (husk at starte med 2 lm og at lukke med km).
8. omg: km hele vejen rundt. Luk af.

Så nu ser der sådan her ud under mit spisebord:)




- Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar