onsdag den 8. juli 2015

Drag ud og slå drager ihjel

bare ikke de her, vel?


Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at dette skoleår har været anderledes. Jeg har brugt virkelig mange timer på skolen, uden dog nødvendigvis at arbejde helt så meget som før - hvilket jo så har givet rigtig meget tid til at nørkle med alt det her husflid.
Og ja, jeg har været træt... mange gange... men har VIRkelig nydt at holde fri om aftenen, og at min søndag ikke skulle bestå af forberedelse til mandagen.

Så, nu synes jeg at vi lærere faktisk burde have været misundelige på alle andre indtil dette skoleår. For hvor er det lækkert at være omtrent normaliseret (bortset fra de områder hvor vi ikke er normaliserede).

Nå, men skoleåret er også fløjet af sted. Virkelig fløjet!


To af mine kolleger fortjener en lille tak.
DL for at have trukket mig over på en linje der passer mig meget bedre. Sport er bare ikke min kop te. Og for at grine. Og for mad til dimissionsfesten.

Og LO for at have været god at dele klasse med - og så fordi hun har overlevet den sidste halvanden måned.


De små fætre her tager kun en aften at lave - hornene er virkelig drilske. Filt og klister, småt, og det skal rulles sammen. Puha. Færdige bliver de dog alligevel.


Den sidste lille fyr har jeg bare lavet fordi jeg nu var så godt i gang. Måske kan den bruges til en Craft It Forward?


- Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar