torsdag den 31. juli 2014

Styr på tingene

Når musen og loppen kommer på besøg, går der en motorvej hen til mit køleskab hvor alle magneter bliver taget ned - med det resultat at sedler, kalender og tegninger ligger spredt ud på gulvet. (Ok, det hører også med til historien at magneterne er fra Lego.) Det er dog ikke den eneste grund til at jeg har lavet mig en alternativ opslagstavle.

Allerede sidste år købte jeg en pose små tøjklemmer til formålet i Panduro, og siden har jeg set mig om efter en brodereramme af en vis størrelse. Først for nyligt fandt jeg ud af at sådan nogle hedder quilterammer.

Da den endelig var i hus, diameter 30,5 cm til 175 kr, var det ret nemt at få klaret det sidste.
GDS-delen er ganske simpel: Det er jo bare maling, limpistol og små similistene (som jeg havde glemt at jeg havde indtil jeg ledte efter limpistolen). Den er hængt op på et søm med noget bånd jeg havde liggende.
Og nu skal der så bare sættes ting i den.


- Line


Ingen kommentarer:

Send en kommentar